Winning combination

To af mine favoritter (som det også fremgår af denne blog) er hhv. Major Lazer og Skream.
To ting der går lige så godt sammen, som var det lakrids og vingummi i en herlig vampyrskikkelse.
Tjek lige Skreams remix af Major Lazers "Hold the Line":


DOWNLOAD BABY!

Herre fucking popdreng og herre fucking hipster!

Skotske Calvin Harris, har i dén grad brugt år 2009 på at bryde stort igennem. Han er en herre fucking popdreng!
Singlerne I'm not Alone og Ready for the Weekend har været enorme hits og nu er videoen til næste single så kommet. Flashback hedder den, og selve videoen er bestemt ikke noget at klappe i hænderne over (utroligt som han kun laver fucking lade videoer). Til gengæld er det en glimrende popsang, med et behaaaaageligt omkvæd. Jeg kan godt li' den.
Tjek det:

Her på bloggen handler det meget om "blip blop-musik" og "rip rap-musik" men der skal være plads til andet.
Tillad mig derfor at præsentere en god opfindelse: The Drums.
Min kollega Camilla Jane Lea præsenterede mig for denne flok herre fucking hipsters, og jeg bed på fra fjerde sekund (de tre første sekunder skulle jeg lige bruge på at abstrahere fra deres fucking hipster look).

Men sangen er feeee' og ikke mindst forsangerens vokaler, gør noget godt for mig. Jeg kan godt lide den.

Tjek det:

Dj Class & Kanye

Et track som jeg tripper ret meget over for tiden, er DJ-Class' "I'm the Ish".
Det er et minimalistisk B-More track med en autotunet vokal. Ikke stor lyrik, men det er sgu totalt ligemeget når først musikken spiller (får nu at smide en floskel i dit face ;-)).
Her er det Kanye West der er med inde over - og det fungerer.

Tjek det:



Download det her!

Rusko

Har du lyttet til Smag på P3 en gang i mellem, ved du nok, at jeg nærer en stor kærlighed for dubstepproduceren Rusko.
Programmets temamusik er eksempelvis hans remix af Kid Sisters Pro Nails, og jeg kan ikke lade være med at spille netop dette nummer, ret så ofte.
Her er så Ruskos remix af Basement Jaxx nummeret Feelings Gone feat. Sam Sparro.
Et habilt poppet Rusko-track. Ikke hans bedste, men bestemt heller ikke hans værste ;-)
Tjek det:

B-More...

I løbet af det sidste halve års tid er jeg begyndt at snuse en del til den genre der hedder B-More Club. Det er en klub"sound" der kommer fra Baltimore (deraf navnet) og er vel - MEGET kort fortalt - hvad der opstår, når du blander hip hop med house og techno.
Genren opstod i starten af 90'erne og og har rødder i Miami Bass genren. Tempoet ligger typisk omkring 130 Bpm. og grundstenen i et B-More beat er næsten altid de klassiske breakbeats fra Lyn Collins' "Think (about it)" , James Browns "Funky Drummer" og Gaz's "Sing Sing" - altså meget funky ting.
Funken blendes så med kolde trommeprogrammeringer og chopped up vokalsamples og voila! - Så skal der danses.
Genren kan til tider være lidt for meget præget af hjemmestudielyd og amatørproduktioner, men det er også en del af charmen. For en gang i mellem falder man så over en eller anden knægts originale og bangin' drengeværelses-kreation.

Jeg faldt for nyligt over dette track fra en ung B-More producer ved navn Say Wut. Her har han samplet temaet fra den gamle 70'er politiserie med Michael Douglas og Karl Malden "The Streets of San Francisco" og kaldt det "Streets of Baltimore" (originalt nok...).
Tjek instrumentalen herunder. Jeg glæder mig til at høre det med vokaler på.

Say Wut - Streets of Baltimore (Instrumental) by Unruly Productions

Chromeo og Skream...

Dubstep Wunderkind, Skream har haft fingrene i Chromeo og leverer et remix - helt uden at skuffe :-)
Tjek det her og regn ikke med at høre bassen, medmindre du lytter til tracket på et sæt højtalere, der er (mindst) nummeret større end dem der sidder i din laptop.

Slim Thug i The Daily Show

Så lige dette indslag med Slim Thug i the Daily show. Sjovt...
Tjek det:

The Daily Show With Jon Stewart	Mon - Thurs 11p / 10c
Slim Thug Feels the Recession
http://www.thedailyshow.com/
Daily Show Full Episodes Political Humor Ron Paul Interview

Og tjek så lige den nye video fra ham, nu hvor du er i gang:

Major Lazer 4 life

Noget af det cooleste der i lang tid er sket i min musikalske verden, er uden tvivl Major Lazer.
Diplo og Switch's fortolkning af Dancehall genren er simpelthen SÅ kompromisløs, kreativ og velproduceret, at jeg gang på gang frydes frydes frydes. Fantastisk!
Tror aldrig jeg bliver træt af Major Lazer (ved godt at man aldrig skal sige aldrig).
Tjek videoen til den super corny og fede Keep it Going Louder feat. Nina Sky og Ricky Blaze her. Et nummer der kvæler dig i brugen af autotuner og som byder på varme carribiske dansetoner såvel som ostet Eurodance anno 1993. Perfekt!

La Roux kommer.

Jeg har ventet på det, lige siden i vinter, hvor deres førstesingle Quicksand belastede mine højtalere. Men i går fandt jeg så ud af, at La Roux kommer til Danmark og spiller - endelig!

Den engelske duo har hittet helt enormt med tre singler i løbet af i år. Quicksand, In for the Kill og Bulletproof og jeg er stor fan. Ikke mindst er jeg meget begejstret for frontfigur Elly Jackson.

Hun er bestemt ikke en klassisk skønhed og hendes vokal kan til tider være lidt skærende (jeg elsker den ikke desto mindre). Alligevel fascineres jeg igen og igen af hende - og det er lidt svært at forklare præcist hvorfor.

Måske er det hendes lidt generte udstråling, måske hendes overdrevne firserstil eller måske dét at hun minder om en levende tegneserifigur. Hun har bare den dér X-faktor (herre svagt at nævne, men det har hun sgu).

I hvert fald glæder jeg mig til den 1. marts.

For da skal jeg på Vega og høre og se hende og den anden halvdel af duoen Ben Langmaid levere deres eminente synthpop - live.

Tjek i øvrigt:

In for the Kill (Skream remix) som jeg tidligere her på bloggen har omtalt som "årets vildeste remix" :-P

La Roux Blog som ikke just opdateres dagligt, men som til gengæld byder på masser af billeder, når det endelig sker.

Public Enemy No. 1.

Public Enemy udgjorde en meget stor del af min barndoms soundtrack. Først og fremmest pga. min storebrors kærlighed til selvsamme gruppe (tak Benja).

Men jeg fornærmer vel ingen hvis jeg siger, at deres storhedstid er en tid som man læser om i historiebøgerne. Perioden fra 1987 til 1991 bød på fire klassiske albums, mens tiden fra 1992 indtil nu, ikke rigtigt har budt på noget nævneværdigt. Også selvom denne periode har budt på hele otte albums fra deres hånd.

Nu har frontmand Chuck D (stadig én af mine yndlings MC'er) så annonceret, at gruppen vil lave endnu et album. Denne gang financieret af deres fans.

Public Enemy har nemlig skrevet kontrakt med netportalen Sellaband.

Igennem Sellaband skal PE samle penge ind til produktionen af det næste album. Fans'ne betaler og PE har fuld råderet over hvordan de vil formidle den (forhåbentlig) formue, som deres mange fans vil poste i projektet.

Målet er 250'000 $ og til gengæld får de fans som har investeret i pladen, så en bid af dens eventuelle overskud.

Jeg synes bestemt at det lyder interessant. Ikke fordi jeg forventer mig noget stort, på den musikalske front. Men fordi det virker som en interessant måde at financiere et album på.

Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det, både for Public Enemy, deres fans og for musikfans generelt.

Sellaband: http://www.sellaband.com/

Bat For Lashes og Skream. Ja for fa'en! Eller...

To af mine favoritter i løbet af dette år har uden tvivl været hhv. Bat For Lashes og Skream.
Smukke Bat For Lashes (a.k.a. Natsha Kahn) især pga. hendes to stærke singler "Daniel" og "Pearls Dream" og Dubstep-wunderkind Skream (a.k.a. Oliver Jones) først og fremmest pga. hans geniale remix af La Roux's "In for the Kill" (stadig årets vildeste remix i mine ører).
Tjek det her:

Nu har Skream så remixet BFL's "Pearls Dream", og da jeg hørte og så om dette, smed jeg bogstaveligt talt alt hvad jeg havde i hænderne - hvilket i dette tilfælde så bare var min mobil. "Jah! Det bli'r for vildt!", var min første impuls... Desværre var det lidt af en overreaktion.
Sangen er i BFL's originale version smuk og stemningsmættet - eventyrlig og velproduceret.
"Hvad kan en fyr som Skream mon få ud af det", tænkte jeg og gned mig i mine afsprittede hænder.

Jo altså, arrangementet i remixet er stort set det samme som i originalen. Fint nok, når nu det er så god en sang.
Dens lækre bro og stærke omkvæd giver ellers mange muligheder for at lege med diverse løft og breakdownstykker - især for en Dubstep-dude som Skream, ville jeg mene...
Men det sker bare ikke rigtigt.
I stedet er det oprindelige beat (blot) blevet skiftet ud med et 2-step agtigt Drum n' Bass beat - der stort set ikke varierer på noget tidspunkt. Og ud over en ellers super vellydende synthbass, er det sådan cirka det.
Det er sjovt, for tonaliteten og atmosfæren i originalversionen er meget mørk og som sådan temmelig "Dubsteppet". Men måske er det netop derfor, at remixet ikke rigtigt kommer ud over kanten. Skream har tilsyneladende ikke haft brug for at tænke kreativt, for at få en bangin' og dyster Dubstep-feeling.
Skal jeg komme med noget der minder om en dom, må det være at:
Skreams remix alt i alt er fint fint og "so so", men at det, sammenlignet med hans La Roux remix, blot er en bagatel - en fodnote i en ellers stor producer og remixers katalog.

Tjek det og døm selv her:
http://www.thefader.com/2009/10/05/bat-for-lashes-pearls-dream-skreams-pour-another-glass-of-champers-rmx-mp3/
(link: The Fader)

Bloggen er oppe.

Det her er så standard som det kan blive. Mit første blog-indlæg handler nemlig om mit første blog-indlæg. Genialt.

Beklager, men klokken er mange og jeg ved, at ingen (næsten ingen) kommer til at læse det, såeh...