lørdag den 28. november 2009

Caspa

Sidder lige nu og er meget meget træt af, at være blevet syg.
Altså, det er altid nederen at være syg, men timingen er helt utroligt ringe, når min krop vælger at overgive sig til virus, lige netop i denne weekend.
For jeg skulle ha' været til Bass Night 3 på Vega i dag.
Hvor et superstramt line-up bestående af Rod Azlan (UK), danske Ohoi og ikke mindst Caspa spiller i aften!
Well,for ligesom at markere dette event (som jeg misser), poster jeg her lidt Caspa lir:


Caspa - The TakeOver ft. MC Dynamite



Caspa - Radio One Essential Mix by Rufaz



Download: Miike Snow - Black & Blue (Caspa remix)



tirsdag den 24. november 2009

Ellie Goulding vs. Jakwob


I denne uge er P3's Uundgåelige et nummer med den 23 årige sangerinde Ellie Goulding fra det midtvestlige England - "Under the Sheets" hedder det.
Da jeg blev præsenteret for nummeret tjekkede jeg lidt op på Ellie og fandt bl.a. et par Jakwob remix's. Bl.a. af "Under the Sheets".
Jakwob er en af mine yndlings dubstep producere. Især fordi hans tracks er temmeligt poppede - og jeg ER jo en sucker for mainstream dubstep.

Tjek det:

Ellie Goulding - Under The Sheets (Jakwob Remix)


Ellie Goulding - Starry Eyed (Jakwob Remix)

mandag den 23. november 2009

Major Lazer - igen med Eric Wareheim


Jeg har tidligere postet videoen til Major Lazers Keep it Going Louder. En fremragende semi-animeret actionpacked sag. Nu er der imidlertid kommet en ny video til samme nummer. Denne gang instrueret af Eric Wareheim. Manden som også stod bag den fantastiske video til "Pon de Floor".
Hans visuelle univers er ofte bizart og ligner noget taget ud af en tegnefilm. Han er tydeligvis fascineret af dans i alle afskygninger - også den "grimme" slags.

Tjek den nye Keep it Going Louder video her:

Keep It Goin' Louder

Major Lazer MySpace Music Videos


Andre Eric Wareheim videoer:

Flying Lotus "Parisian Goldfish" from Eric Wareheim on Vimeo.



Phantom Planet - Dropped from Eric Wareheim on Vimeo.



The Bird and the Bee - Polite Dance Song from Eric Wareheim on Vimeo.



Major Lazer "Pon De Floor" from Eric Wareheim on Vimeo.

torsdag den 19. november 2009

Non+ & Kris Mars


Tillad mig at præsentere en ung Cali-knægt. Han er netop røget under Kanye Wests vinger på Good Music og han er knap fyldt 18 år. Han hedder Kris Mars og er uden tvivl en af dem du skal holde øje med.
For nyligt var han et smut i Danmark. Han er nemlig rigtig gode venner med folkene i producerkollektivet Boom Clap Bachelors.
Sammen indspillede de adskillige tracks. Tracks som faktisk var med til at overbevise Kanye West om, at Kris Mars er et talent der er værd at satse på.
Jeg har længe været stor fan af Boom Clap Bachelors og jeg tror ikke, at der går mange dage, før jeg kan kalde mig Kris Mars fan.
Tjek ham selv ud herunder, på et remix af Non+'s Wake. Personligt noget, jeg tripper meget over i disse dage.


Wake (Non+-Kris Mars rmx)

onsdag den 18. november 2009

Miike Snow på Loppen

På fredag kommer et af de mest spændende popbands pt. til Danmark og spiller.
Miike Snow hedder de og består af den svenske producer/sangskriver duo Christian Karlsson og Pontus Winnberg samt amerikanske Andrew Wyatt.
Karlsson og Pontus gik tidligere under navnet "Bloodshy and Avant" og har igennem mange år produceret for folk som, Madonna, Britney Spears, Christina Milian, Sugababes, Kylie Minogue og mange flere.
De har udtalt, at deres popproduktioner for de ovennævnte sangerinder, egentlig var noget der "bare skete". Egentlig ville de hellere lave deres helt eget. I 2007 hookede de så op med Andrew Wyatt og ud af det kom gruppen Miike Snow.
Deres popbaggrund skinner igennem, men først og fremmest er det produktionerne, sangene og ikke mindst Wyatt's vokal der bider på mig.
Koncerten finder sted på Loppen i København. Af ren og skær begejstring og uden før at have hørt dem live, vil jeg gerne anbefale alle at kigge forbi - nu på fredag d. 20/11 kl. 21.

Tjek Miike Snow:

Live (bemærk hvordan trommeslageren ligner Will Ferrel):


Videoer:




lørdag den 14. november 2009

Get Em Mamis

Så er det B-more tid igen.
The Get Em Mamis! - gør det godt.
Tjek deres super bangin' "When You See Us" (Thunderbird Juicebox Bmore Remix)her:
http://www.mediafire.com/?vydnymgd1de
Og lur deres video til "Work" og "Rock with Me" her:

onsdag den 11. november 2009

Let Me Play Your Guitar

Lad mig hermed slå et slag for en dansk gruppe som jeg er meget glad for og som jeg forventer mig meget af.
Let Me Play Your Guitar er deres lange navn og de var med i dette års Karrierekanon - uden dog at være blandt de endelige vindere (hvilket jeg, uden tvivl, ellers synes at de skulle ha' været).
Bag dette knap ét år gamle band står de to brødre Emil og Jeppe Davidsen, og genremæssigt vil jeg placere dem i et krydsfeldt mellem folk, country og singer/songwriter-rock a' la 1960'erne/70'erne. Altså, ligger de temmeligt langt fra min normale musikalske sfære, men de har nu alligevel ramt noget i mig.
For tiden går det jo også ret godt for danske bands i denne "genre". Tænk blot på The Rumour Said Fire der for nyligt var P3's Uundgåelige og Cody som har høstet den ene gode anmeldelse efter den anden.
Det er først og fremmest live at jeg har oplevet LMPYG. Faktisk har jeg set og hørt dem fire gange inden for det seneste halve år.
Første gang var til deres debut(vist nok)koncert på Månefiskeren (Christiania) og sidenhen ved flere lejligheder på div. københavnske venues (RUST, Trailerpark og Huset).
Det er gået stabilt og sikkert fremad for dem og deres performances og ved den seneste koncert som jeg fangede med dem, fik de for alvor spillet sig ind på mig.
Med sig på scenen har brødrene Davidsen allieret sig med fire meget dygtige musikere, og tilsammen formår de at fylde et spillested med en ganske særlig nerve og varme.
Tjek det selv, hvis du er i Kbh. på torsdag d. 12/11. For da spiller de en akustisk koncert i "Huset ved Kongens Have" kl. 21 og hold ellers øje med deres Myspace og Facebookgruppe for flere koncertdatoer.
Let Me Play Your Guitar er helt klart en anbefaling værd herfra

Six months with Let Me Play Your Guitar

Let me play your guitar MySpace Video


mandag den 2. november 2009

Florence and The XX

Florence and the Machine har, især hjemme i England, været svært hypet i løbet af det seneste år, og herhjemme har P3 spillet deres "Dog days are over" en del i løbet af forår og sommer.
Nu ser det så ud til, at hypen skal følges til dørs.
I denne uge indtages titlen som P3's Uundgåelige nemlig af netop Florence and the Machine og deres coverversion af The Source Feat. Candi Statons "You got the Love".
En sang der nok er bedst kendt i den udgave der kom i midt-halvfemserne (den er ellers oprindeligt fra 1986).
En fin fortolkning af Florence and the Machine og hvis du vil høre den, så tænd din radio.
Her vil jeg til gengæld have, at du tjekker The XX's remix af sangen ud.
Jeg er vild med The XX's sprøde "indietroniske" sound, og netop denne lyd gør helt utrolige ting for Florence and the Machine.
Jeg er tilbøjelig til at kalde dette en seriøs kandidat til titlen som "årets vildeste remix" - jeg må lave en topliste, når vi nærmer os nytår ;-)
Indtil da - tjek det:

You Got The Love (The XX Remix) by http://soundcloud.com/csnov

søndag den 1. november 2009

Non+


De var blandt vinderne af Karrierekanonen 2009, og i sidste uge (d. 26 november) udkom deres album Sound of Chance.
Et album der faktisk har været færdigt i et par år, men som af forskellige (og komplicerede) årsager først har ramt gaden nu. Til gengæld er den så også blevet udgivet "Worldwide" og det er stadigvæk et helt utroligt godt album, her næsten tre år efter det blev færdigt.
En varm anbefaling herfra.
I sidste uge lavede jeg et interview med trioen, og det vil være at finde på Karrierekanonens hjemmeside inden alt for længe. Så hold øje, hvis du vil vide mere om Non+
NON PLUS "Wake" by boomclapbachelors