.jpg)
Jeg er glad for Eurodance... Det er ingen hemmelighed og det skal ikke være nogen hemmelighed.
Genren opstod - og forbindes - naturligvis med 90'erne, men har vel egentlig (med lidt god vilje) rødder helt tilbage i sen 70'ernes elektroniske "Hi-NRG-Disco"-navne som Donna Summer, Cheryl Lynn og sågar ABBA.
Op igennem 80'erne kan navne som Fun Fun (Italien), Dead or Alive (UK) og Modern Talking (Tyskland) nævnes som forgængere.
Men det var i slutfirserne og starthalvfemserne, da housemusikken fra England mødte den belgiske New Beat, at genren for alvor udviklede sig til den lyd vi i dag forbinder med Eurodance.
Snap (Tyskland) og Technotronic (Holland) bragede igennem på alverdens hitlister med hhv. The Power (1990) og Pump Up The Jam (1989). Housebeats med melodiøse synthbasgange samt både rap og sang på vokalsporet. En ny genre var udviklet...
Derfra gik det ret stærkt. 2 Unlimited (Belgien/Holland), Captain Hollywood Project (tysk-amerikansk), La Bouche (Tyskland), 2 Brothers on the 4 Floor (Holland), E-Type (Sverige), Capella (Italien), Sash! (Tyskland) og mange mange flere europæiske projekter havde alle store hits op igennem midthalvfemserne...
Henimod slutningen af årtiet døde genren lidt ud, og der blev længere imellem hits'ne.
I 00'erne var det meget småt med deciderede Eurodance act's og genren fadede ud til fordel for "DJ's gone producers" såsom: Darude, Benny Benassi og Tiësto.
Nå men... Bloggen her skal jo ikke være et leksikalt historieværk, så lad mig komme til sagen...
For nu synes en ny bølge af Eurodance på vej. Eller i hvert fald er en udvikling af genren begyndt at markere sig.
I løbet af i år har flere navne, som let kan sidestilles med 90'ernes Eurodanceacts, haft store hits på de officielle salgslister og airplaylister i hele Europa.
Navne som Inna, Edward Maya og ikke mindst den eminente Stromae har alle tegnet sig for nogle af årets absolut største hits, og de er alle nært beslægtet med den klassiske Eurodance.
Lyden er naturligvis opdateret, men principperne er de samme. House- og klubmusik fra de europæiske dansegulve gjort radiovenligt (kort sagt).
Både Inna og Edward Maya er begge fra Rumænien. Altså Østeuropa, hvorfra vi allerede for nogle år siden fik moldoviske O-Zone (Dragostea din Tea). Østeuropa var ikke repræsenteret i 90'erne, så en ny spiller har, så at sige, meldt sig på scenen. De har insisterende pustet liv i en ellers halvdød genre. Lyden er melodiøs og ekstremt poppet - ja nærmest Melodi Grand Prix'sk (og jeg vil ikke afvise at netop denne faktor har haft en afgørende betydning for deres succes).
Stromae (Belgien) griber det derimod an fra rap vinklen, som man bl.a. så Technotronic gøre det i de tidligste 90'ere. Og det er han langt fra alene om. Se bare på den danske rapscene i dag. Hver anden uge spyttes et raptrack med "fire til gulvet trommer" og synth ud af en dansk rapper. Yepha, USO, Cas, Nik & Jay m.fl. Og det er forståeligt - for de hitter stort med det.
Som jeg startede med at skrive, er jeg glad for Eurodance og er derfor fascineret af denne udvikling. Mit forhold til "de nye" er ikke - og bliver aldrig det samme, som til 90'ernes navne, men jeg begræder på ingen måde udviklingen.
Eurodancen er godt på vej ind i version 2,0...
Måske tænker du "hvem fa'en er Edward Maya og hvem er Inna?" Lyt her, og så er jeg sikker på at du tænker "Ahaa - nåååh den...":
Inna - Hot by dirtycopgangsta
Edward Maya - Stereo love by dirtycopgangsta
Og Stromae er endnu mere end Alors on Danse. Tjek det:
Stromae - Silence by écoute ça.
