Han hedder Ronni Vindahl og han udgør en (stor) del af Boom Clap Bachelors. Pt. lægger han de sidste hænder på sit soloprojekt. Et soloprojekt der bl.a. indbefatter collabos med Coco (Quadron), TUCO (NON+) samt Jenny Wilson. Og sidstnævntes nummer "The Wooden Chair" har Ronni Vindahl, i en anden sammenhæng, lavet et fremragende remix af. Så mens jeg venter på både Boom Clap Bachelors' kommende EP (på trapperne) samt Ronni Vindahls soloprojekt, kan jeg sidde og lytte til netop det...
Et af sommerens største numre på klubberne rundt omkring kommer uden tvivl fra det svenske superhold Swedish House Mafia a.k.a. Axwell, Steve Angello og Sebastian Ingrosso (en gang var Eric Prydz også med, men han leger vist ikke med mere). Som så ofte set og hørt før, indenfor genren, startede de med at smide en instrumental på gaden, og senere røg der så vokal på (så radioerne også ville lege med). Nummeret hed "One" og sidenhen "One - (Your Name)" da Pharrel kom med på vokal. Et hit! Intet mindre... Nu vælter det så frem med diverse bootlegs af nummeret og en af de sjoveste er Hardwells mashup af nummeret. Her har han smidt Robin S' klassiker "Show Me Love" ind og det fungerer - Naturligvis...
Den rammer gaden om en måneds tid og man har i en lille uge kunne streame hele Robyns Body Talk pt. 2. Jeg har lyttet lidt og pt. "liker" jeg dette afslutningsnumer aller mest. "Indestructible" hedder det, og er i en så kaldt "Acoustic Version". Mon det popper op på Body Talk pt. 3 i en "ikke akustisk version"?
Har enorm optur over det her. Hun hedder Katy B og er mit bud på en ny britisk sangerinde, der kan nå langt (endnu én). Nummeret her hedder Katy on a mission er det eneste, jeg har hørt fra hende (udover hvad hun har på sin Myspace). Benga står bag, og jeg synes at manden beviser, at han er en af genrens største. Han mestrer både at lave det mørke og larmende - såvel som det lette og poppede (Hvilket han gør i dette tilfælde). Har vi et radiohit her???
Det er efterhånden noget tid siden jeg har skrevet om ham her på bloggen. Men nu er anledningen god - rigtigt god! For d. 26 juli skulle Skreams andet album "Outside The Box" altså udkomme. Her er videoen til førstesinglen "Listenin' To The Records On My Wall". Drum n' Bass stil i Adam og Eva indpakning. Det er ikke en single der smadrer mit sind med sejhed, men til gengæld en single der varsler mange gode ting - en teaser. Tjek den:
Og tjek så også lige Skream og Bengas superprojekt Magnetic Man, som der gik rygter om ville komme til Roskilde i år. Noget af det jeg pt. tripper aller mest over.
Jeg er glad for Eurodance... Det er ingen hemmelighed og det skal ikke være nogen hemmelighed. Genren opstod - og forbindes - naturligvis med 90'erne, men har vel egentlig (med lidt god vilje) rødder helt tilbage i sen 70'ernes elektroniske "Hi-NRG-Disco"-navne som Donna Summer, Cheryl Lynn og sågar ABBA. Op igennem 80'erne kan navne som Fun Fun (Italien), Dead or Alive (UK) og Modern Talking (Tyskland) nævnes som forgængere. Men det var i slutfirserne og starthalvfemserne, da housemusikken fra England mødte den belgiske New Beat, at genren for alvor udviklede sig til den lyd vi i dag forbinder med Eurodance. Snap (Tyskland) og Technotronic (Holland) bragede igennem på alverdens hitlister med hhv. The Power (1990) og Pump Up The Jam (1989). Housebeats med melodiøse synthbasgange samt både rap og sang på vokalsporet. En ny genre var udviklet... Derfra gik det ret stærkt. 2 Unlimited (Belgien/Holland), Captain Hollywood Project (tysk-amerikansk), La Bouche (Tyskland), 2 Brothers on the 4 Floor (Holland), E-Type (Sverige), Capella (Italien), Sash! (Tyskland) og mange mange flere europæiske projekter havde alle store hits op igennem midthalvfemserne... Henimod slutningen af årtiet døde genren lidt ud, og der blev længere imellem hits'ne. I 00'erne var det meget småt med deciderede Eurodance act's og genren fadede ud til fordel for "DJ's gone producers" såsom: Darude, Benny Benassi og Tiësto.
Nå men... Bloggen her skal jo ikke være et leksikalt historieværk, så lad mig komme til sagen... For nu synes en ny bølge af Eurodance på vej. Eller i hvert fald er en udvikling af genren begyndt at markere sig. I løbet af i år har flere navne, som let kan sidestilles med 90'ernes Eurodanceacts, haft store hits på de officielle salgslister og airplaylister i hele Europa. Navne som Inna, Edward Maya og ikke mindst den eminente Stromae har alle tegnet sig for nogle af årets absolut største hits, og de er alle nært beslægtet med den klassiske Eurodance. Lyden er naturligvis opdateret, men principperne er de samme. House- og klubmusik fra de europæiske dansegulve gjort radiovenligt (kort sagt). Både Inna og Edward Maya er begge fra Rumænien. Altså Østeuropa, hvorfra vi allerede for nogle år siden fik moldoviske O-Zone (Dragostea din Tea). Østeuropa var ikke repræsenteret i 90'erne, så en ny spiller har, så at sige, meldt sig på scenen. De har insisterende pustet liv i en ellers halvdød genre. Lyden er melodiøs og ekstremt poppet - ja nærmest Melodi Grand Prix'sk (og jeg vil ikke afvise at netop denne faktor har haft en afgørende betydning for deres succes). Stromae (Belgien) griber det derimod an fra rap vinklen, som man bl.a. så Technotronic gøre det i de tidligste 90'ere. Og det er han langt fra alene om. Se bare på den danske rapscene i dag. Hver anden uge spyttes et raptrack med "fire til gulvet trommer" og synth ud af en dansk rapper. Yepha, USO, Cas, Nik & Jay m.fl. Og det er forståeligt - for de hitter stort med det.
Som jeg startede med at skrive, er jeg glad for Eurodance og er derfor fascineret af denne udvikling. Mit forhold til "de nye" er ikke - og bliver aldrig det samme, som til 90'ernes navne, men jeg begræder på ingen måde udviklingen. Eurodancen er godt på vej ind i version 2,0...
Måske tænker du "hvem fa'en er Edward Maya og hvem er Inna?" Lyt her, og så er jeg sikker på at du tænker "Ahaa - nåååh den...":
Følgere af bloggen her, vil nikke genkendende til navnet Kris Mars. Det var ham der sidste år gjorde sig meget bemærket på Non +'s track "Wake" og for nyligt på den kenyanske sanger Kibby's track "Fighting" (som du kan høre lidt længere nede på siden her). Her er så seneste udspil fra den californiske Wunderkind. Tracket hedder Don't Call me Out og er produceret af en (endnu) ukendt fyr ved navn Zetroc. Kris Mars er her landet i en poppet/elektronisk pøl, og med sig har han et temmelig catchy omkvæd. Tjek det: Dont call me out by KRISMARS
Quadron er en af de danske grupper hvis karriere det pt. er mest interessant at følge med i. Robin og Coco som udgør denne duo befinder sig pt. i USA. Her skal de markere sig og ikke mindst charme sig ind på det lukrative marked, som netop det amerikanske er. De har en lang række gigs på programmet og i sidste uge var jeg så heldig, at fange deres optræden på radiostationen KCRW's morgenshow. Det hele blev streamet, og jeg kunne sidde hjemme i min stue og følge med - live. Der var imidlertid knas med de levende billeder, så jeg kunne kun lytte med - ikke se. Heldigvis er nogle af optagelserne nu lagt på youtube. Se selv her:
Tjek i øvrigt også den nye video til deres nummer Buster Keaton:
.jpg)
