Top RMX 2009

For noget tid siden kom jeg vist til at love en top tre, fire fem stykker af en liste over årets vildeste remix... Well, vi nærmer os nytårsaften med hastige skridt, og jeg må vist hellere levere varen...
Der har været meget godt at henvise til i løbet af 2009, men der er dog enkelte favoritter.

Jeg har udvalgt en håndfuld og her er mine tre favoritter i vilkårlig rækkefølge, og herunder de andre gode:

Florence and the Machine - You got the Love (XX Remix)
Umulig at komme udenom. Var begejstret første gang jeg hørte det og er ikke blevet mindre begejstret siden da.
Nummeret er gået fra at være en god indie-agtig sag med pop-ambitioner i sin oprindelige form, til at være et stemningsmættet, sprødt lydende og dybt original duet i remixet. Elsker når der bliver tilføjet vokaler på et remix.
Efterfølgende er der oven i købet kommet en håndfuld fede edits af det (remixet altså).

Turboweekend - Trouble is (Joker Remix)
For pokker. Er så ked af, at jeg var for heartbroken og "partied out", til at kæmpe mig ind på Stengade 30, den nat i marts måned, da Joker var forbi og give et sæt.
Heldigvis har det været mere end let, at høre nye produktioner fra duden i løbet af året.
Joker er virkelig trådt ind på den større og breddere del af dubstepscenerne i løbet af
'09.
Helt stort blev det for mig, da Trouble is tonede frem i min browser. Jeg måtte ha' det i radioen asap og spillede det få dage efter i Smag på P3.
Kort tid efter røg det i rotation og har vel ikke været til at komme udenom siden.
Elsker når dubsteppen bliver poppet nok til at nå ud til folket.
Tillykke til både TW og Joker for at have fundet hinanden - og tillykke til alle os andre.

La Roux - In for the Kill (Skream remix)
For mig var dette årets første store remix. Jeg kan huske da jeg hørte det for første gang. Det var på Jolene. Jeg stod (som sædvanligt) udenfor, da min ven hev mig hen til den åbne dør ved Dj-pulten og sagde, "Lyt! Det her er det vildeste - om lidt går det ned" (eller noget i den stil). Da var nummeret stadig i den blide start uden beat, og da droppet så ramte... Urgh (tak Pato)!
Hører det stadig ofte, og det får mig hver eneste gang... Øjeblikkelig Klassiker.

Andre af de virkelig gode var:

- Ellie Goulding - Under the Sheets (Jakwob Remix)

- The Temper Trap - The Fader (Jakwob Remix)

- Lady Sovereign - I Got You Dancing (Jack Beats Remix)

- Jay Z - D.O.A. (Chase and Status Remix)

- Chromeo - Night by Night (Skream Remix)

- Vampire Weekend - Horchata (Kid Cola Remix)

... Og mange flere...

Godt nytår!

Yeah, Techno!

Jeg er Twitterbruger og har været det i noget tid, men jeg er ikke specielt begejstret for det. En gang imellem er der dog Tweets, som batter.
Eksempelvis dette link som blev postet af Shoqdumel.
Wauw! Dér gad jeg godt at ha' været:

Robin Beck

Da webfolkene på P3 er taget på juleferie, bruger jeg lige bloggen til at poste noget, som de ellers skulle ha' smidt på dr.dk/smag.
Nemlig den Coca Cola reklame som dagens Oldie But Goldie (Robin Beck - First Time)blev brugt i.
Tjek Coca Cola reklamen (Bemærk hvordan teksten er lavet om, i forhold til originalen):


Tjek Robin Beck - First Time (bemærk hvordan der "elegant" og diskret bruges billeder fra Coca cola reklamen i videoen):

Længe siden sidst...

Jeg har sovet lidt i blogskrivertimen, men her igen en post. Tilmed en post om en sangerinde som jeg ikke altid har været super begejstret for.
Men nu har hun altså begået noget ret vildt, synes jeg...
Det er Alicia Keys jeg tænker på, og hendes nye single "Try sleeping with a broken heart".
En storladen popballade der har lånt lidt hos Prince (på en god måde) og som bare virker lige som den skal - når den skal.
Videoen er noget cheasy sci-fi agtigt stads, men åben den og lav noget andet imens den kører. Det har jeg gjort - mange gange...

Caspa

Sidder lige nu og er meget meget træt af, at være blevet syg.
Altså, det er altid nederen at være syg, men timingen er helt utroligt ringe, når min krop vælger at overgive sig til virus, lige netop i denne weekend.
For jeg skulle ha' været til Bass Night 3 på Vega i dag.
Hvor et superstramt line-up bestående af Rod Azlan (UK), danske Ohoi og ikke mindst Caspa spiller i aften!
Well,for ligesom at markere dette event (som jeg misser), poster jeg her lidt Caspa lir:
Caspa - The TakeOver ft. MC Dynamite

Caspa - Radio One Essential Mix by Rufaz


Download: Miike Snow - Black & Blue (Caspa remix)

Ellie Goulding vs. Jakwob

I denne uge er P3's Uundgåelige et nummer med den 23 årige sangerinde Ellie Goulding fra det midtvestlige England - "Under the Sheets" hedder det.
Da jeg blev præsenteret for nummeret tjekkede jeg lidt op på Ellie og fandt bl.a. et par Jakwob remix's. Bl.a. af "Under the Sheets".
Jakwob er en af mine yndlings dubstep producere. Især fordi hans tracks er temmeligt poppede - og jeg ER jo en sucker for mainstream dubstep.

Tjek det:
Ellie Goulding - Under The Sheets (Jakwob Remix)

Ellie Goulding - Starry Eyed (Jakwob Remix)

Major Lazer - igen med Eric Wareheim

Jeg har tidligere postet videoen til Major Lazers Keep it Going Louder. En fremragende semi-animeret actionpacked sag. Nu er der imidlertid kommet en ny video til samme nummer. Denne gang instrueret af Eric Wareheim. Manden som også stod bag den fantastiske video til "Pon de Floor".
Hans visuelle univers er ofte bizart og ligner noget taget ud af en tegnefilm. Han er tydeligvis fascineret af dans i alle afskygninger - også den "grimme" slags.

Tjek den nye Keep it Going Louder video her:

Keep It Goin' Louder

Major Lazer MySpace Music Videos

Andre Eric Wareheim videoer:

Flying Lotus "Parisian Goldfish" from Eric Wareheim on Vimeo.

Phantom Planet - Dropped from Eric Wareheim on Vimeo.

The Bird and the Bee - Polite Dance Song from Eric Wareheim on Vimeo.

Major Lazer "Pon De Floor" from Eric Wareheim on Vimeo.

Non+ & Kris Mars

Tillad mig at præsentere en ung Cali-knægt. Han er netop røget under Kanye Wests vinger på Good Music og han er knap fyldt 18 år. Han hedder Kris Mars og er uden tvivl en af dem du skal holde øje med.
For nyligt var han et smut i Danmark. Han er nemlig rigtig gode venner med folkene i producerkollektivet Boom Clap Bachelors.
Sammen indspillede de adskillige tracks. Tracks som faktisk var med til at overbevise Kanye West om, at Kris Mars er et talent der er værd at satse på.
Jeg har længe været stor fan af Boom Clap Bachelors og jeg tror ikke, at der går mange dage, før jeg kan kalde mig Kris Mars fan.
Tjek ham selv ud herunder, på et remix af Non+'s Wake. Personligt noget, jeg tripper meget over i disse dage.

Wake (Non+-Kris Mars rmx)

Miike Snow på Loppen

På fredag kommer et af de mest spændende popbands pt. til Danmark og spiller.
Miike Snow hedder de og består af den svenske producer/sangskriver duo Christian Karlsson og Pontus Winnberg samt amerikanske Andrew Wyatt.
Karlsson og Pontus gik tidligere under navnet "Bloodshy and Avant" og har igennem mange år produceret for folk som, Madonna, Britney Spears, Christina Milian, Sugababes, Kylie Minogue og mange flere.
De har udtalt, at deres popproduktioner for de ovennævnte sangerinder, egentlig var noget der "bare skete". Egentlig ville de hellere lave deres helt eget. I 2007 hookede de så op med Andrew Wyatt og ud af det kom gruppen Miike Snow.
Deres popbaggrund skinner igennem, men først og fremmest er det produktionerne, sangene og ikke mindst Wyatt's vokal der bider på mig.
Koncerten finder sted på Loppen i København. Af ren og skær begejstring og uden før at have hørt dem live, vil jeg gerne anbefale alle at kigge forbi - nu på fredag d. 20/11 kl. 21.

Tjek Miike Snow:

Live (bemærk hvordan trommeslageren ligner Will Ferrel):


Videoer:

Get Em Mamis

Så er det B-more tid igen.
The Get Em Mamis! - gør det godt.
Tjek deres super bangin' "When You See Us" (Thunderbird Juicebox Bmore Remix)her:
http://www.mediafire.com/?vydnymgd1de
Og lur deres video til "Work" og "Rock with Me" her:

Let Me Play Your Guitar

Lad mig hermed slå et slag for en dansk gruppe som jeg er meget glad for og som jeg forventer mig meget af.
Let Me Play Your Guitar er deres lange navn og de var med i dette års Karrierekanon - uden dog at være blandt de endelige vindere (hvilket jeg, uden tvivl, ellers synes at de skulle ha' været).
Bag dette knap ét år gamle band står de to brødre Emil og Jeppe Davidsen, og genremæssigt vil jeg placere dem i et krydsfeldt mellem folk, country og singer/songwriter-rock a' la 1960'erne/70'erne. Altså, ligger de temmeligt langt fra min normale musikalske sfære, men de har nu alligevel ramt noget i mig.
For tiden går det jo også ret godt for danske bands i denne "genre". Tænk blot på The Rumour Said Fire der for nyligt var P3's Uundgåelige og Cody som har høstet den ene gode anmeldelse efter den anden.
Det er først og fremmest live at jeg har oplevet LMPYG. Faktisk har jeg set og hørt dem fire gange inden for det seneste halve år.
Første gang var til deres debut(vist nok)koncert på Månefiskeren (Christiania) og sidenhen ved flere lejligheder på div. københavnske venues (RUST, Trailerpark og Huset).
Det er gået stabilt og sikkert fremad for dem og deres performances og ved den seneste koncert som jeg fangede med dem, fik de for alvor spillet sig ind på mig.
Med sig på scenen har brødrene Davidsen allieret sig med fire meget dygtige musikere, og tilsammen formår de at fylde et spillested med en ganske særlig nerve og varme.
Tjek det selv, hvis du er i Kbh. på torsdag d. 12/11. For da spiller de en akustisk koncert i "Huset ved Kongens Have" kl. 21 og hold ellers øje med deres Myspace og Facebookgruppe for flere koncertdatoer.
Let Me Play Your Guitar er helt klart en anbefaling værd herfra

Six months with Let Me Play Your Guitar

Let me play your guitar MySpace Video

Florence and The XX

Florence and the Machine har, især hjemme i England, været svært hypet i løbet af det seneste år, og herhjemme har P3 spillet deres "Dog days are over" en del i løbet af forår og sommer.
Nu ser det så ud til, at hypen skal følges til dørs.
I denne uge indtages titlen som P3's Uundgåelige nemlig af netop Florence and the Machine og deres coverversion af The Source Feat. Candi Statons "You got the Love".
En sang der nok er bedst kendt i den udgave der kom i midt-halvfemserne (den er ellers oprindeligt fra 1986).
En fin fortolkning af Florence and the Machine og hvis du vil høre den, så tænd din radio.
Her vil jeg til gengæld have, at du tjekker The XX's remix af sangen ud.
Jeg er vild med The XX's sprøde "indietroniske" sound, og netop denne lyd gør helt utrolige ting for Florence and the Machine.
Jeg er tilbøjelig til at kalde dette en seriøs kandidat til titlen som "årets vildeste remix" - jeg må lave en topliste, når vi nærmer os nytår ;-)
Indtil da - tjek det:
You Got The Love (The XX Remix) by http://soundcloud.com/csnov

Non+

De var blandt vinderne af Karrierekanonen 2009, og i sidste uge (d. 26 november) udkom deres album Sound of Chance.
Et album der faktisk har været færdigt i et par år, men som af forskellige (og komplicerede) årsager først har ramt gaden nu. Til gengæld er den så også blevet udgivet "Worldwide" og det er stadigvæk et helt utroligt godt album, her næsten tre år efter det blev færdigt.
En varm anbefaling herfra.
I sidste uge lavede jeg et interview med trioen, og det vil være at finde på Karrierekanonens hjemmeside inden alt for længe. Så hold øje, hvis du vil vide mere om Non+
NON PLUS "Wake" by boomclapbachelors

Winning combination

To af mine favoritter (som det også fremgår af denne blog) er hhv. Major Lazer og Skream.
To ting der går lige så godt sammen, som var det lakrids og vingummi i en herlig vampyrskikkelse.
Tjek lige Skreams remix af Major Lazers "Hold the Line":


DOWNLOAD BABY!

Herre fucking popdreng og herre fucking hipster!

Skotske Calvin Harris, har i dén grad brugt år 2009 på at bryde stort igennem. Han er en herre fucking popdreng!
Singlerne I'm not Alone og Ready for the Weekend har været enorme hits og nu er videoen til næste single så kommet. Flashback hedder den, og selve videoen er bestemt ikke noget at klappe i hænderne over (utroligt som han kun laver fucking lade videoer). Til gengæld er det en glimrende popsang, med et behaaaaageligt omkvæd. Jeg kan godt li' den.
Tjek det:

Her på bloggen handler det meget om "blip blop-musik" og "rip rap-musik" men der skal være plads til andet.
Tillad mig derfor at præsentere en god opfindelse: The Drums.
Min kollega Camilla Jane Lea præsenterede mig for denne flok herre fucking hipsters, og jeg bed på fra fjerde sekund (de tre første sekunder skulle jeg lige bruge på at abstrahere fra deres fucking hipster look).

Men sangen er feeee' og ikke mindst forsangerens vokaler, gør noget godt for mig. Jeg kan godt lide den.

Tjek det:

Dj Class & Kanye

Et track som jeg tripper ret meget over for tiden, er DJ-Class' "I'm the Ish".
Det er et minimalistisk B-More track med en autotunet vokal. Ikke stor lyrik, men det er sgu totalt ligemeget når først musikken spiller (får nu at smide en floskel i dit face ;-)).
Her er det Kanye West der er med inde over - og det fungerer.

Tjek det:



Download det her!

Rusko

Har du lyttet til Smag på P3 en gang i mellem, ved du nok, at jeg nærer en stor kærlighed for dubstepproduceren Rusko.
Programmets temamusik er eksempelvis hans remix af Kid Sisters Pro Nails, og jeg kan ikke lade være med at spille netop dette nummer, ret så ofte.
Her er så Ruskos remix af Basement Jaxx nummeret Feelings Gone feat. Sam Sparro.
Et habilt poppet Rusko-track. Ikke hans bedste, men bestemt heller ikke hans værste ;-)
Tjek det:

B-More...

I løbet af det sidste halve års tid er jeg begyndt at snuse en del til den genre der hedder B-More Club. Det er en klub"sound" der kommer fra Baltimore (deraf navnet) og er vel - MEGET kort fortalt - hvad der opstår, når du blander hip hop med house og techno.
Genren opstod i starten af 90'erne og og har rødder i Miami Bass genren. Tempoet ligger typisk omkring 130 Bpm. og grundstenen i et B-More beat er næsten altid de klassiske breakbeats fra Lyn Collins' "Think (about it)" , James Browns "Funky Drummer" og Gaz's "Sing Sing" - altså meget funky ting.
Funken blendes så med kolde trommeprogrammeringer og chopped up vokalsamples og voila! - Så skal der danses.
Genren kan til tider være lidt for meget præget af hjemmestudielyd og amatørproduktioner, men det er også en del af charmen. For en gang i mellem falder man så over en eller anden knægts originale og bangin' drengeværelses-kreation.

Jeg faldt for nyligt over dette track fra en ung B-More producer ved navn Say Wut. Her har han samplet temaet fra den gamle 70'er politiserie med Michael Douglas og Karl Malden "The Streets of San Francisco" og kaldt det "Streets of Baltimore" (originalt nok...).
Tjek instrumentalen herunder. Jeg glæder mig til at høre det med vokaler på.

Say Wut - Streets of Baltimore (Instrumental) by Unruly Productions

Chromeo og Skream...

Dubstep Wunderkind, Skream har haft fingrene i Chromeo og leverer et remix - helt uden at skuffe :-)
Tjek det her og regn ikke med at høre bassen, medmindre du lytter til tracket på et sæt højtalere, der er (mindst) nummeret større end dem der sidder i din laptop.

Slim Thug i The Daily Show

Så lige dette indslag med Slim Thug i the Daily show. Sjovt...
Tjek det:

The Daily Show With Jon Stewart	Mon - Thurs 11p / 10c
Slim Thug Feels the Recession
http://www.thedailyshow.com/
Daily Show Full Episodes Political Humor Ron Paul Interview

Og tjek så lige den nye video fra ham, nu hvor du er i gang:

Major Lazer 4 life

Noget af det cooleste der i lang tid er sket i min musikalske verden, er uden tvivl Major Lazer.
Diplo og Switch's fortolkning af Dancehall genren er simpelthen SÅ kompromisløs, kreativ og velproduceret, at jeg gang på gang frydes frydes frydes. Fantastisk!
Tror aldrig jeg bliver træt af Major Lazer (ved godt at man aldrig skal sige aldrig).
Tjek videoen til den super corny og fede Keep it Going Louder feat. Nina Sky og Ricky Blaze her. Et nummer der kvæler dig i brugen af autotuner og som byder på varme carribiske dansetoner såvel som ostet Eurodance anno 1993. Perfekt!

La Roux kommer.

Jeg har ventet på det, lige siden i vinter, hvor deres førstesingle Quicksand belastede mine højtalere. Men i går fandt jeg så ud af, at La Roux kommer til Danmark og spiller - endelig!

Den engelske duo har hittet helt enormt med tre singler i løbet af i år. Quicksand, In for the Kill og Bulletproof og jeg er stor fan. Ikke mindst er jeg meget begejstret for frontfigur Elly Jackson.

Hun er bestemt ikke en klassisk skønhed og hendes vokal kan til tider være lidt skærende (jeg elsker den ikke desto mindre). Alligevel fascineres jeg igen og igen af hende - og det er lidt svært at forklare præcist hvorfor.

Måske er det hendes lidt generte udstråling, måske hendes overdrevne firserstil eller måske dét at hun minder om en levende tegneserifigur. Hun har bare den dér X-faktor (herre svagt at nævne, men det har hun sgu).

I hvert fald glæder jeg mig til den 1. marts.

For da skal jeg på Vega og høre og se hende og den anden halvdel af duoen Ben Langmaid levere deres eminente synthpop - live.

Tjek i øvrigt:

In for the Kill (Skream remix) som jeg tidligere her på bloggen har omtalt som "årets vildeste remix" :-P

La Roux Blog som ikke just opdateres dagligt, men som til gengæld byder på masser af billeder, når det endelig sker.

Public Enemy No. 1.

Public Enemy udgjorde en meget stor del af min barndoms soundtrack. Først og fremmest pga. min storebrors kærlighed til selvsamme gruppe (tak Benja).

Men jeg fornærmer vel ingen hvis jeg siger, at deres storhedstid er en tid som man læser om i historiebøgerne. Perioden fra 1987 til 1991 bød på fire klassiske albums, mens tiden fra 1992 indtil nu, ikke rigtigt har budt på noget nævneværdigt. Også selvom denne periode har budt på hele otte albums fra deres hånd.

Nu har frontmand Chuck D (stadig én af mine yndlings MC'er) så annonceret, at gruppen vil lave endnu et album. Denne gang financieret af deres fans.

Public Enemy har nemlig skrevet kontrakt med netportalen Sellaband.

Igennem Sellaband skal PE samle penge ind til produktionen af det næste album. Fans'ne betaler og PE har fuld råderet over hvordan de vil formidle den (forhåbentlig) formue, som deres mange fans vil poste i projektet.

Målet er 250'000 $ og til gengæld får de fans som har investeret i pladen, så en bid af dens eventuelle overskud.

Jeg synes bestemt at det lyder interessant. Ikke fordi jeg forventer mig noget stort, på den musikalske front. Men fordi det virker som en interessant måde at financiere et album på.

Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det, både for Public Enemy, deres fans og for musikfans generelt.

Sellaband: http://www.sellaband.com/

Bat For Lashes og Skream. Ja for fa'en! Eller...

To af mine favoritter i løbet af dette år har uden tvivl været hhv. Bat For Lashes og Skream.
Smukke Bat For Lashes (a.k.a. Natsha Kahn) især pga. hendes to stærke singler "Daniel" og "Pearls Dream" og Dubstep-wunderkind Skream (a.k.a. Oliver Jones) først og fremmest pga. hans geniale remix af La Roux's "In for the Kill" (stadig årets vildeste remix i mine ører).
Tjek det her:

Nu har Skream så remixet BFL's "Pearls Dream", og da jeg hørte og så om dette, smed jeg bogstaveligt talt alt hvad jeg havde i hænderne - hvilket i dette tilfælde så bare var min mobil. "Jah! Det bli'r for vildt!", var min første impuls... Desværre var det lidt af en overreaktion.
Sangen er i BFL's originale version smuk og stemningsmættet - eventyrlig og velproduceret.
"Hvad kan en fyr som Skream mon få ud af det", tænkte jeg og gned mig i mine afsprittede hænder.

Jo altså, arrangementet i remixet er stort set det samme som i originalen. Fint nok, når nu det er så god en sang.
Dens lækre bro og stærke omkvæd giver ellers mange muligheder for at lege med diverse løft og breakdownstykker - især for en Dubstep-dude som Skream, ville jeg mene...
Men det sker bare ikke rigtigt.
I stedet er det oprindelige beat (blot) blevet skiftet ud med et 2-step agtigt Drum n' Bass beat - der stort set ikke varierer på noget tidspunkt. Og ud over en ellers super vellydende synthbass, er det sådan cirka det.
Det er sjovt, for tonaliteten og atmosfæren i originalversionen er meget mørk og som sådan temmelig "Dubsteppet". Men måske er det netop derfor, at remixet ikke rigtigt kommer ud over kanten. Skream har tilsyneladende ikke haft brug for at tænke kreativt, for at få en bangin' og dyster Dubstep-feeling.
Skal jeg komme med noget der minder om en dom, må det være at:
Skreams remix alt i alt er fint fint og "so so", men at det, sammenlignet med hans La Roux remix, blot er en bagatel - en fodnote i en ellers stor producer og remixers katalog.

Tjek det og døm selv her:
http://www.thefader.com/2009/10/05/bat-for-lashes-pearls-dream-skreams-pour-another-glass-of-champers-rmx-mp3/
(link: The Fader)

Bloggen er oppe.

Det her er så standard som det kan blive. Mit første blog-indlæg handler nemlig om mit første blog-indlæg. Genialt.

Beklager, men klokken er mange og jeg ved, at ingen (næsten ingen) kommer til at læse det, såeh...