onsdag den 7. oktober 2009

La Roux kommer.

Jeg har ventet på det, lige siden i vinter, hvor deres førstesingle Quicksand belastede mine højtalere. Men i går fandt jeg så ud af, at La Roux kommer til Danmark og spiller - endelig!

Den engelske duo har hittet helt enormt med tre singler i løbet af i år. Quicksand, In for the Kill og Bulletproof og jeg er stor fan. Ikke mindst er jeg meget begejstret for frontfigur Elly Jackson.

Hun er bestemt ikke en klassisk skønhed og hendes vokal kan til tider være lidt skærende (jeg elsker den ikke desto mindre). Alligevel fascineres jeg igen og igen af hende - og det er lidt svært at forklare præcist hvorfor.

Måske er det hendes lidt generte udstråling, måske hendes overdrevne firserstil eller måske dét at hun minder om en levende tegneserifigur. Hun har bare den dér X-faktor (herre svagt at nævne, men det har hun sgu).
I hvert fald glæder jeg mig til den 1. marts.
For da skal jeg på Vega og høre og se hende og den anden halvdel af duoen Ben Langmaid levere deres eminente synthpop - live.

Tjek i øvrigt:
In for the Kill (Skream remix) som jeg tidligere her på bloggen har omtalt som "årets vildeste remix" :-P

La Roux Blog som ikke just opdateres dagligt, men som til gengæld byder på masser af billeder, når det endelig sker.


1 kommentar:

  1. La Roux er gud (:
    .. De kan virkelig lave musik .

    SvarSlet