søndag den 5. september 2010

Waka Flocka Flame


Juaquin Malphurs er hans borgerlige navn, han er 24 år, oprindeligt fra New York - nu bosat i Riverdale Georgia og han kalder sig intet mindre end: Waka Flocka Flame.
I løbet af halvandet år har han smidt en bunke mixtapes på gaden, men hans debutalbam er endnu ikke udkommet. For tiden tripper jeg personligt ret meget over tracket "Hard in da paint".
Tjek det uofficielle Rick Ross "remix" af det her:
Waka Flocka Flame - Hard In The Paint (Feat. Rick Ross) [Remix] by m00nTALK

Og tjek videoen, som er optaget i "The Jungles", LA. Det samme kvarter som filmen "Training Day" foregår i. Optagelserne blev bl.a. afbrudt undervejs pga. et bandeopgør. Uh... Real!
Resultatet er faktisk helt i orden.
Tjek den:

fredag den 27. august 2010

Ronni og Jenny


Han hedder Ronni Vindahl og han udgør en (stor) del af Boom Clap Bachelors. Pt. lægger han de sidste hænder på sit soloprojekt. Et soloprojekt der bl.a. indbefatter collabos med Coco (Quadron), TUCO (NON+) samt Jenny Wilson.
Og sidstnævntes nummer "The Wooden Chair" har Ronni Vindahl, i en anden sammenhæng, lavet et fremragende remix af.
Så mens jeg venter på både Boom Clap Bachelors' kommende EP (på trapperne) samt Ronni Vindahls soloprojekt, kan jeg sidde og lytte til netop det...

Tjek det:
Wooden Chair // Jenny Wilson (Vindahl RMX) by RonniVindahl

Læs også et temmelig omfattende interview med Ronni i Gaffa her

Tjek desuden Peter Vistis remix af samme Jenny Wilson nummer. En version, vi spillede en del på P3 for halvandet års tid siden:
Jenny Wilson - The Wooden Chair (Peter Visti Remix)

Og Jennys originale version, fra albummet Hardships:
Jenny Wilson - The Wooden Chair

onsdag den 25. august 2010

S.H.M.


Et af sommerens største numre på klubberne rundt omkring kommer uden tvivl fra det svenske superhold Swedish House Mafia a.k.a. Axwell, Steve Angello og Sebastian Ingrosso (en gang var Eric Prydz også med, men han leger vist ikke med mere).
Som så ofte set og hørt før, indenfor genren, startede de med at smide en instrumental på gaden, og senere røg der så vokal på (så radioerne også ville lege med).
Nummeret hed "One" og sidenhen "One - (Your Name)" da Pharrel kom med på vokal.
Et hit! Intet mindre...
Nu vælter det så frem med diverse bootlegs af nummeret og en af de sjoveste er Hardwells mashup af nummeret. Her har han smidt Robin S' klassiker "Show Me Love" ind og det fungerer - Naturligvis...

Tjek det:
Swedish House Mafia - Show One Love (Myles James vs Hardwell Did It Again Bootleg) by Myles James

Pharrel version:
SWEDISH HOUSE MAFIA FT. PHARRELL - ONE [YOUR NAME] by SebastianIngrosso

Robin S:
Robin S - Show Me Love by user6162727

tirsdag den 10. august 2010

Body Talk pt. 2


Den rammer gaden om en måneds tid og man har i en lille uge kunne streame hele Robyns Body Talk pt. 2.
Jeg har lyttet lidt og pt. "liker" jeg dette afslutningsnumer aller mest.
"Indestructible" hedder det, og er i en så kaldt "Acoustic Version". Mon det popper op på Body Talk pt. 3 i en "ikke akustisk version"?

Tjek det:

08 Indestructible (Acoustic Version)

søndag den 1. august 2010

Katy B


Har enorm optur over det her.
Hun hedder Katy B og er mit bud på en ny britisk sangerinde, der kan nå langt (endnu én).
Nummeret her hedder Katy on a mission er det eneste, jeg har hørt fra hende (udover hvad hun har på sin Myspace).
Benga står bag, og jeg synes at manden beviser, at han er en af genrens største. Han mestrer både at lave det mørke og larmende - såvel som det lette og poppede (Hvilket han gør i dette tilfælde).
Har vi et radiohit her???

Tjek det:
Katy B - Katy On A Mission by untitles

Og her er videoen:

mandag den 12. juli 2010

Skream på trapperne...



Det er efterhånden noget tid siden jeg har skrevet om ham her på bloggen. Men nu er anledningen god - rigtigt god!
For d. 26 juli skulle Skreams andet album "Outside The Box" altså udkomme.
Her er videoen til førstesinglen "Listenin' To The Records On My Wall".
Drum n' Bass stil i Adam og Eva indpakning.
Det er ikke en single der smadrer mit sind med sejhed, men til gengæld en single der varsler mange gode ting - en teaser.
Tjek den:


Og tjek så også lige Skream og Bengas superprojekt Magnetic Man, som der gik rygter om ville komme til Roskilde i år. Noget af det jeg pt. tripper aller mest over.

Magnetic Man - I Need Air - Dubstep Music by Dubstep Music

Magnetic Man - 'MAD' by Tim Chester NME

Og og og... Så har den kære Skream lagt fem tracks ud til gratis download. "Skreamizm 2".
Hent her

tirsdag den 29. juni 2010

Eurodance 2,0


Jeg er glad for Eurodance... Det er ingen hemmelighed og det skal ikke være nogen hemmelighed.
Genren opstod - og forbindes - naturligvis med 90'erne, men har vel egentlig (med lidt god vilje) rødder helt tilbage i sen 70'ernes elektroniske "Hi-NRG-Disco"-navne som Donna Summer, Cheryl Lynn og sågar ABBA.
Op igennem 80'erne kan navne som Fun Fun (Italien), Dead or Alive (UK) og Modern Talking (Tyskland) nævnes som forgængere.
Men det var i slutfirserne og starthalvfemserne, da housemusikken fra England mødte den belgiske New Beat, at genren for alvor udviklede sig til den lyd vi i dag forbinder med Eurodance.
Snap (Tyskland) og Technotronic (Holland) bragede igennem på alverdens hitlister med hhv. The Power (1990) og Pump Up The Jam (1989). Housebeats med melodiøse synthbasgange samt både rap og sang på vokalsporet. En ny genre var udviklet...
Derfra gik det ret stærkt. 2 Unlimited (Belgien/Holland), Captain Hollywood Project (tysk-amerikansk), La Bouche (Tyskland), 2 Brothers on the 4 Floor (Holland), E-Type (Sverige), Capella (Italien), Sash! (Tyskland) og mange mange flere europæiske projekter havde alle store hits op igennem midthalvfemserne...
Henimod slutningen af årtiet døde genren lidt ud, og der blev længere imellem hits'ne.
I 00'erne var det meget småt med deciderede Eurodance act's og genren fadede ud til fordel for "DJ's gone producers" såsom: Darude, Benny Benassi og Tiësto.

Nå men... Bloggen her skal jo ikke være et leksikalt historieværk, så lad mig komme til sagen...
For nu synes en ny bølge af Eurodance på vej. Eller i hvert fald er en udvikling af genren begyndt at markere sig.
I løbet af i år har flere navne, som let kan sidestilles med 90'ernes Eurodanceacts, haft store hits på de officielle salgslister og airplaylister i hele Europa.
Navne som Inna, Edward Maya og ikke mindst den eminente Stromae har alle tegnet sig for nogle af årets absolut største hits, og de er alle nært beslægtet med den klassiske Eurodance.
Lyden er naturligvis opdateret, men principperne er de samme. House- og klubmusik fra de europæiske dansegulve gjort radiovenligt (kort sagt).
Både Inna og Edward Maya er begge fra Rumænien. Altså Østeuropa, hvorfra vi allerede for nogle år siden fik moldoviske O-Zone (Dragostea din Tea). Østeuropa var ikke repræsenteret i 90'erne, så en ny spiller har, så at sige, meldt sig på scenen. De har insisterende pustet liv i en ellers halvdød genre. Lyden er melodiøs og ekstremt poppet - ja nærmest Melodi Grand Prix'sk (og jeg vil ikke afvise at netop denne faktor har haft en afgørende betydning for deres succes).
Stromae (Belgien) griber det derimod an fra rap vinklen, som man bl.a. så Technotronic gøre det i de tidligste 90'ere. Og det er han langt fra alene om. Se bare på den danske rapscene i dag. Hver anden uge spyttes et raptrack med "fire til gulvet trommer" og synth ud af en dansk rapper. Yepha, USO, Cas, Nik & Jay m.fl. Og det er forståeligt - for de hitter stort med det.

Som jeg startede med at skrive, er jeg glad for Eurodance og er derfor fascineret af denne udvikling. Mit forhold til "de nye" er ikke - og bliver aldrig det samme, som til 90'ernes navne, men jeg begræder på ingen måde udviklingen.
Eurodancen er godt på vej ind i version 2,0...

Måske tænker du "hvem fa'en er Edward Maya og hvem er Inna?" Lyt her, og så er jeg sikker på at du tænker "Ahaa - nåååh den...":

Inna - Hot by dirtycopgangsta

Edward Maya - Stereo love by dirtycopgangsta

Og Stromae er endnu mere end Alors on Danse. Tjek det:
Stromae - Silence by écoute ça.

onsdag den 16. juni 2010

Kris Mars...


Følgere af bloggen her, vil nikke genkendende til navnet Kris Mars. Det var ham der sidste år gjorde sig meget bemærket på Non +'s track "Wake" og for nyligt på den kenyanske sanger Kibby's track "Fighting" (som du kan høre lidt længere nede på siden her).
Her er så seneste udspil fra den californiske Wunderkind. Tracket hedder Don't Call me Out og er produceret af en (endnu) ukendt fyr ved navn Zetroc.
Kris Mars er her landet i en poppet/elektronisk pøl, og med sig har han et temmelig catchy omkvæd.
Tjek det:
Dont call me out by KRISMARS

tirsdag den 15. juni 2010

Quadron...


Quadron er en af de danske grupper hvis karriere det pt. er mest interessant at følge med i.
Robin og Coco som udgør denne duo befinder sig pt. i USA. Her skal de markere sig og ikke mindst charme sig ind på det lukrative marked, som netop det amerikanske er.
De har en lang række gigs på programmet og i sidste uge var jeg så heldig, at fange deres optræden på radiostationen KCRW's morgenshow. Det hele blev streamet, og jeg kunne sidde hjemme i min stue og følge med - live.
Der var imidlertid knas med de levende billeder, så jeg kunne kun lytte med - ikke se.
Heldigvis er nogle af optagelserne nu lagt på youtube.
Se selv her:


Tjek i øvrigt også den nye video til deres nummer Buster Keaton:

Buster Keaton from Plug Research on Vimeo.



Åh ja Quadron - hvad skal det ikke ende med? :-)

mandag den 14. juni 2010

Det sejler!!!


Dansk Dubstep er godt... Længere er den ikke.
Et godt eksempel på denne påstand er "Det Sejler i Effekter".
Tummy Dob, JDreng og Daniel Sarstedt, som medlemmerne hedder, har for nyligt begået en EP, hvor trykket er på DUB - og ikke så meget på STEP...
Titlen er "Den danske sang er en ond, blond Pia" og prøv lige at tjekke titelnummeret her:
Den Danske Sang Er En Ond Blond Pia by Det Sejler i Effekter

tirsdag den 1. juni 2010

DistoR-ti-ooooon!


I morgen, onsdag starter årets DISTORTION. Derfor bringer jeg her en række (for der er aaaalt for mange fede til at bringe dem alle) af de super vilde navne som er på det enorme program:



Simian Mobile Disco
Simian Mobile Disco - Cruel Intentions (joker dub) by Gavatron

Specktors:
Broerne brænder feat Fagget Fairys (Det Sejler i Effekter rmx) by Det Sejler i Effekter

Kode 9:
Kode 9 - 9 Samurai by Illescas

J-Wow og Kalaf (kendt fra Buraka Som Sistema):
J-Wow-O Dedo by maddecent

Buraka som sistema kalemba(wegue wegue) by Bipolar Music

Booka Shade:
M.A.N.D.Y. vs Booka Shade, Body Language by mnaka

Schlachthofbronx:
Too High feat. Slush Puppy Kid by schlachthofbronx

Tjek det fulde program her
Måske vi ses i en af gaderne ;-)

fredag den 28. maj 2010

Robyn


Sidder lige nu og tripper en smule. Det gør jeg fordi, der er under et døgn til, at jeg skal møde en af de, i mine øjne, sejeste sangerinder/artister i verden. Robyn.
I forbindelse med at hun giver et dj-sæt fredag aften i København, har hun sagt ja til at lave en top 3 til Musiksystemet på P3...
Så for at komme i stemning giver jeg lige lidt blandet med hende.

Robyn 'Dancing On My Own' (Official Video) from Robyn on Vimeo.



Be Mine! from Robyn on Vimeo.





Og så lige disse to hyggelige fætres version af Dancehall Queen, som er at finde på Body Talk pt. 1 albummet. Det udkommer lige straks...

onsdag den 19. maj 2010

Kibby


I dag blev jeg præsenteret for et nummer med en sanger fra Mombasa - Kenya. Kibby hedder han. Han arbejder til daglig som lydtekniker i et studie i Nairobi men er pt. i Danmark for at lave sit album sammen med den danske producer Mads Oustrup a.k.a. MadsMaster.
"Fighting" hedder tracket - og det kunne ikke times bedre end, at det var i dag - på årets første rigtigt varme dag - at jeg hørte det for første gang.
Jeg ved ikke præcist hvad det er, der gør et godt sommertrack, men Fighting her har noget af det.
Kibbys vokal er sådan lidt "off", men det er på den dér rigtige måde, som bare gør det charmerende. Omkvæddet er mega naivt og skal nok kunne gå nogen på nerverne, men igen - det er super charmerende.
Tracket er meget vellydende og så er den kære Kris Mars med som Feat.

Tjek det:
Kibby "Fighting" Feat. Kris Mars

Tjek i øvrigt også MadsMasters svedige remix af Quadrons Pressure.
Det rammer en perfekt "80'er soul sound", noget som meget få producere er i stand til at naile lige så flot.

Tjek det:
Pressure - MadsMaster Remix

tirsdag den 4. maj 2010

Nyt fra Jakwob


Dubstep dude Jakwob, som jeg ofte har talt meget pænt om :-P Har lige smidt et nyt track ud til lytning.
Det' fedt. Tjek det:

The Flood RMX by jakwob

tirsdag den 27. april 2010

Derfor Gavras...


For en måneds tid siden ravede folk ud over Lady Gagas Telephone video.
Jeg delte ikke begejstringen. Kvaliteterne i videoen kunne jeg sagtens se, men jeg klappede langt fra i hænderne. Det var svært for mig at argumentere for det, men jeg fandt den, mest af alt, nok bare uoriginal. En pastiche over ting som jeg har set bedre udført i Hollywood - mange gange...
Når nu man har et udfordrende format som musikvideoen - hvorfor så ikke benytte sig af de begrænsninger og muligheder det medfører?
Og så er det dejligt, at vi i denne verden har to så store kunstnere som M.I.A. og ikke mindst instruktøren Romain Gavras.
To mennesker der arbejder med deres formater. To kunstnere der ikke vægter formen højere end indholdet og omvendt. Som om originalitet bare er det naturlige udgangspunkt hvorfra kunsten udspringer.
Beviset har de klasket ud i vores ansigter med videoen "Born Free". Et ni minutter langt terroriserende mareridt. Et teknisk og æstetisk mesterværk.
En af den slags videoer, du ikke kan glemme - også selvom du prøver. Denne her video VIL faktisk noget. Og ja, det vil mange videoer, men kunsten er at gøre det overbevisende og uden at blive corny eller udpenslende.
Det er hårde og ekstremer løjer, men jeg kan ikke andet end at anbefale denne video (med mindre du har sarte nerver).
Sammenligningen med Lady Gaga er måske ikke helt fair, da vi er i to vidt forskellige verdener, både genremæssigt og bogstaveligt talt. Men Born Free stod bare som så klart et modstykke til Gagas plastikbombe af en video. Endelig krakelerede facaden totalt og dét den blottede var (som forventet) ingenting. Dér hvor Beyoncé og Gaga havde danset rundt og hypnotiseret en halv verden var der nu bare "i går"...

M.I.A, Born Free from ROMAIN-GAVRAS on Vimeo.


Og lad mig i samme moment også anbefale en håndfuld af Gavras' andre geniale videoer.
I mine øjne er han den største musikvideoinstruktør pt.

Jus†ice, Stress from ROMAIN-GAVRAS on Vimeo.



DJ MEHDI, Signatune from ROMAIN-GAVRAS on Vimeo.



Simian Mobile Disco, I Believe from ROMAIN-GAVRAS on Vimeo.



The Last Shadow Puppets, The Age Of The Understatement from ROMAIN-GAVRAS on Vimeo.

fredag den 23. april 2010

Skream & Benga for fanden!


Sidder lige nu og tager mig sammen. Har haft en af de dér 12 timers arbejdsdage, er lige kommet hjem og om en time er der et fantastisk arrangement på Vega.
To af de største dubstep producere/dj's kommer forbi og spiller... Skream og Benga (Begge UK).
Utroligt at jeg kan være SÅ træt, at jeg ligefrem skal tage mig sammen til at komme afsted. Jeg har glædet mig til dette arrangement i laaang tid og jeg bor oven i købet 150 meter fra Vega... Well...
Jeg tænker at det vil være et skub på vejen, hvis jeg lige lytter til noget af det lir, som de to herrer har smidt efter os. Mmmm, Skream og Benga...


Den dubbede:
Skream - Stagger by hastee

Klassikeren:
Benga & Coki - Night by croakcroakribbit

Wobble Wobble:
Skream - Oskilatah by Cristian1

Den utrolige:
Benga - 26 Basslines by Ognyan

Reeeemix 1:
Night-By-Night-Skream-Remix by Jixxy

Reeeemix 2:

torsdag den 15. april 2010

Roskilde Festival - programmet

I dag blev årets program for Roskilde Festival 2010 så erklæret "endeligt" (eller endeligt nok til at man kan lave en plakat).
Jeg er - modsat mange - begejstret. Det er jeg faktisk altid og jeg forstår ikke, at jeg hvert år møder så mange mennesker der bare synes at "det er det tyndeste program i mands minde" år efter år...
RF formår altid at sammensætte et alsidigt og spændende program IMO. Hvis der ikke lige er en håndfuld favoritter, så er der sgu altid en stor flok navne, som man, i det mindste, kan gå på opdagelse i...
Nogle af de bedste koncerter er da de koncerter hvor man går derfra og tænker. "Damn - den havde jeg ikke set komme!". Navne som man måske kun har læst eller hørt om, som så giver én en kæmpe oplevelse, er det bedste jeg ved.
Well, herunder er de bands/artister som jeg umiddelbart glæder mig meget til, på forhånd:

Gorillaz:
De har med Plastic Beach lavet en super plade, og jeg er utroligt spændt på, at se hvordan de løser Live-delen. Jeg mener, 3D på Orange kan gå begge veje. Enten bliver det helt mærkeligt og mislykket ellers bliver det helt mærkeligt og super vellykket... Jeg glæder mig...

The Prodigy:
Fordi jeg aldrig har hørt dem live, og fordi jeg elsker det de kan. The Prodigy er så meget mere end Music for the Jilted Generation og The Fat of the Land (som om det ikke var mere end rigeligt - elsker begge plader) og jeg glæder mig helt utroligt meget til at rave ud - old skool - til det.

Robyn:
I <3 Robyn...

Drake:
Et af sidste års mest hypede navne. Synger og rapper fremragende. Har hørt ham på utallige blogs igennem et år nu, men hvordan er han IRL? Kan han levere? Spændende...

Dirty Projectors:
Blev vækket en søndag morgen, ved at min nabo spillede høj musik. Det lød fantastisk. Jeg "Shazaam'ede" på livet løs. Heldigvis spillede han højt nok til, at min mobil kunne genkende nummeret Cannibal Ressource... Har været draget lige siden og tror at det her kunne blive, enddog MEGET interessant...

The Floor Is Made Of Lava:
Ville have været til deres koncert på Vega i sidste uge, men blev forhindret. Satans! De har lavet en fremragende rockplade og jeg glæder mig sygt til at råbe med på All Outta Love. Et nummer som jeg endnu ikke er det mindste træt af. Og det er til trods for, at jeg har hørt den HVER dag i over en måned nu... Har oplevet dem på scenen én gang og det var før den nye plade. Det bliver folkeligt :-D

Miike Snow
Svensk amerikanerne oplevede jeg på Loppen i efteråret. En fremragende koncert. De var svært arrogante, men spillede fantastisk. De skylder et ekstranummer og det forventer jeg at få i Roskilde... Basta!

Paramore
Og jeg indrømmer det gerne... Teenage fænomenet er et kæmpe navn som jeg bare MÅ se og høre. De laver god poprock, og jeg er imponeret. Deres Uundgåelige på P3 "Ignorance"sidste år vækkede mig (og sikkert også mange andre). Får helt sikkert ingen problemer med at se scenen, da der nok kommer flest af de helt små og unge kids her :-D

Schlachtofbronx
Innovativt og suuuper fedt. Tjek det ud! Har hørt at de laver spændende ting når de er ude og spille live. Aner ikke hvad jeg skal forvente, men jeg glæder mig sygt.

The Temper Trap
Er et helt utroligt sympatisk og velspillende band. Jeg hater på folk der sammenligner dem med U2. HATER siger jeg. De er (og nu skal jeg passe på) bedre. Har lyttet meget til singlen The Fader og glæder mig meget til igen at høre "Sweeeeeeeeeeeeet Diiiis-po-sition..." spillet live.

When Saints Go Machine
Et af mine yndlingsbands fra DK. Jeg ved, at de glæder sig vanvittig meget til at optræde på Roskilde og forventer mig meget af dem. Skal faktisk høre dem om en lille time på Vega. Derfor min kortfattethed ;-)

Andre navne som jeg ser frem til:

Susanne Sundfør, Casiokids, Tech N9ne, Electrojuice, LCD Soundsystem, Vampire Weekend m.fl.
Og så er der alle dem jeg ikke kender. Mon ikke der er én eller to af dem som overrasker mig positivt?

tirsdag den 13. april 2010

Kris Mars


Jeg ved, at mange herinde er begejstrede for Kris Mars. Nu er han på banen med et remix af et remix... Du kender MGMT's Electric feel og kender nok også Justice's remix af dette.
Nu har Kris Mars så remixet remixet... Giver det mening?
Nevermind om det gør :-) Tjek det på hans danske forbindelse, Boom Clap Bachelors' blog her

mandag den 5. april 2010

Kanon


I løbet af påsken har jeg haft fornøjelsen af, at præsentere de 24 udvalgte navne fra dette års Karrierekanon.
Hvis du ikke lige ved hvad Karrierekanonen er, kan jeg kort ridse det op her:
Karrierekanonen er et samarbejde mellem P3, KODA, Roskilde Festivalen, Bandakademiet og spillesteder.dk. Det er kort sagt, en slags talentudvikling for vækstlaget i dansk musik (den "rytmiske" del).
Den er sat sammen som et udskillelsesløb i flere faser, hvor bands og artister i hele landet kan uploade deres musik (ca. 800 havde valgt at gøre det i år). Et udvalg vælger så 24 af disse, som dernæst skal ud og optræde ved forskellige Karrierekanon-showcases rundt omkring i Danmark.
Ud af de 24 navne vil der så løbende blive udskilt, så der til sidst er tre (måske fire) "vindere". Disse "vindere" vil så få skræddersyet en "talentudviklingspakke" af Bandakademiet og vil få chancen for at spille koncert på SPOT eller Roskilde Festivalen.

Nå men, jeg har, som sagt, kunne præsentere de 24 udvalgte navne her i løbet af påsken, og jeg er svært imponeret over den høje standard. Der er MANGE gode navne imellem. Tjek dem selv ud på Karrierekanonens hjemmeside og gør dig selv den tjeneste at kigge forbi til én af de seks showcases der finder sted rundt om i landet, i løbet af denne måned.
Allerede i fredags og i lørdags gik det ned i hhv. Roskilde og Aalborg. Arrangementer som jeg desværre ikke selv kunne overvære, men som efter sigende var fantastiske.

Ellers kan jeg anbefale, at du lytter med i aften på P3 hvor jeg præsenterer de sidste fem navne i Kanonen. Det drejer sig om Drone, Specs & Suni, Barbara Moleko, Sigmitnavn og Supajan.
Det er kl.20...

Længe leve vækstlaget!

fredag den 26. marts 2010

Panamah


De kalder sig Panamah, de er danske og har lavet et behageligt lille nummer der hedder "Ik for sent".
Mere ved jeg endnu ikke rigtigt om dem, og de gør sig da umiddelbart også umage med at bevare mystikken om sig selv (se billedet). Til gengæld har de fået en af DK's absolut dygtigste producere og et af hans mange projekter til at remixe sig. Robin Hannibal og Boom Clap Bachelors. Dét er for mig stort set lig med høj kvalitet, og jeg blev da heller ikke skuffet, da jeg første gang trykkede play og lyttede :-)
Vokalen virker uskolet og skrøbelig - på en god måde og tracket fylder præcist så meget (lidt) som det skal. Der er plads - og det er godt!
Umiddelbart kunne jeg godt forestille mig en lille hype sprede sig om projektet her - så lad os se om foråret har Panamah (og os andre) noget godt godt i vente...
Ik for sent bcb remix kort


torsdag den 25. marts 2010

Nyt Program... Og en hyldest til en stor vært.


I næste måned har jeg fået æren af, at starte et nyt musikprogram på P3...
Det bliver et hitlisteprogram, og det er på mange måder en drengedrøm der går i opfyldelse. Jeg mener, hvem kan ikke lide en hitliste i ny og næ? Læs mere om programmet her
Lad mig i den sammenhæng vise min største respekt og anerkendelse til en af dansk radios store, som i samme moment rykker fra P3 til P4. Andrew Jensen.
Manden begyndte at lave radio, sådan nogenlunde på samme tid, som jeg blev født. Han startede i 1994 Tjeklisten på P3 og har sidenhen bestyret denne med stensikker hånd.
Jeg husker stadig hvordan denne mands stemme og stil gjorde stærkt indtryk på mig, da jeg som spæd teenager i 90'erne hørte ham i radioen.
Tjeklisten stopper imidlertid denne søndag, og noget der ligner en institution i dansk radio går dermed i luften for sidste gang. Lyt med allerede fra kl. 10, nu på søndag, hvor der vil være et "Farvel til Tjeklisten" program inden sidste udgave kl. 12...
Tak til Andrew for mange mange mange timers radio. Respekt er påkrævet!

onsdag den 17. marts 2010

Gravediggaz og Crack i Hells Kitchen...


Normalt er det nyere musik, som jeg her på bloggen beskæftiger mig med... Men i aften skal det være anderledes.
Jeg kom nemlig til at tænke på en gruppe som vist nok ikke længere eksisterer. En gruppe hvis musik gjorde stort indtryk på mig i mine spædeste teenage-år.
Gravediggaz!!!
Supergruppen som blev dannet i 1993 af Prince Paul, får ganske enkelt danske Selvmord til at ligne en dåååårlig vittighed. Ikke at de partout skal sammenlignes, men det gør jeg lige alligevel, fordi det er sjovt :-D
Så for at mindes mine yngste ungdomsår og for at hylde en af hip hoppens store, får du her lidt godt at hygge med.









Og så lige en "educational video" fra 90'erne i Alicia Keys' barndomshood - Hells Kitchen. Gudskelov kunne hun spille på klaver...



onsdag den 3. marts 2010

How To Make It In America


Bloggen her er mest om musik - og det der ligner. Ikke desto mindre vil jeg her anbefale det seneste skud på stammen af blærede serier fra HBO.
Den hedder How to make it in America og jeg gider ikke snakke om handlingen, men kan til gengæld forsikre dig om, at den er spækket med "nice tunes".
Temasangen siger det hele.
Direkte fra Stones Throw Records kommer den fabelagtige Aloe Blaccs stemme ud af din computer, dit tv eller hvad du ser serier på, når afsnittene starter.
Sangen hedder "I Need A Dollar" og er et hit i min verden.

Tjek Det:



I øvrigt har Kid Cudi en pænt stor rolle i serien, som foruden en masse musik, også byder på så overdrevet meget NYC stemning, at man kun kan længes efter at komme afsted.

fredag den 12. februar 2010

Gæst på hejven.se


En af de blogs som jeg selv følger, uge efter uge er musikbloggen hejven.se.
De har hver uge det de kalder Friday Bangers, og en gang imellem har de "Friday Guest Bangers".
Tidligere har bl.a. min gode ven og kollega Le Gammeltoft valgt bangers til læserne af bloggen, og i sidste uge var det Djuna Barnes der valgte.
I denne uge har jeg så fået æren af at "selecte". Det er blevet til en håndfuld hårde sager. Ting som jeg selv tripper over pt. Bl.a. et eksklusivt Blok remix af Specktors' "Broerne Brænder".
Dette track er ikke udgivet endnu, og Hejven.se er det eneste sted du har mulighed for at høre det - indtil videre... Sejt!
Tjek denne herlige blog og mit ydmyge bidrag til den her:

HEJVEN

torsdag den 4. februar 2010

Buzzwords: Die Antwoord


I løbet af den sidste uge er den sydafrikanske gruppe Die Antwoords navn dukket op, igen og igen. I min inbox, på min Facebook, på gaden og på diverse blogs. Først til at underrette mig om deres eksistens var (selvfølgelig) min altid up-fronte ven Wanner (tak). Der er ingen tvivl om, at de tre medlemmer Ninja, Yo-Landi Vi$$er og DJ Hi Tek har det ret vildt. Se selv deres hjemmeside og husk at klikke ind på deres "Secret Chamber" (scary shit):
http://www.dieantwoord.com/

Well, hypen er under alvorlig opsejling og DIE ANTWOORD synes at være tidens buzzword, især hvis du er bare en kende interessret i elektronisk musik af den mere "ghettotroniske" skuffe.
Frontrapper Ninja gør det helt utroligt sløjt men sangerinde/rapper Yo-Landis stemme er helt og aldeles unik (på den helium-agtige-provo-chick måde) og så er Dj Hi Teks produktioner perfekt slummede og beskidte, og så gør det ikke noget at der mangler swing og føling med arrangementer etc. (Fuck da det!)
Det handler altså ikke om skills det her... Det her er kun attitude, spas og "ha' det vildthed". Og så er det vist også bare "en rigtigt god idé".
Deres visuelle udtryk gør det helt sikkert for mig...
Ifølge hjemmesiden er en Europatour på trapperne... Ooh hvor vil jeg gerne ha' dem til Danmark....

Tjek deres stensikre hit Enter the Ninja:



Og tjek hvor sjovt de har det i en taxa:

Taxijam presents Die Antwoord from taxijam on Vimeo.

mandag den 25. januar 2010

Jakwob remixer derudaf


Manglende aktivitet har præget bloggen i noget der ligner en måned nu. For dårligt.
Derfor denne post om et nyt Jakwob remix.
Denne gang har han remixet et nummer af en fyr der hedder Fabio Lendrum. Kender ham ikke, men det her lyder godt. Originalen er rendyrket firser electropop. En god sang som under Jakwobs behandling lige får den der hårde kant af dubstep, som pynter så godt i den genre...

Tjek det: