tirsdag den 27. april 2010

Derfor Gavras...


For en måneds tid siden ravede folk ud over Lady Gagas Telephone video.
Jeg delte ikke begejstringen. Kvaliteterne i videoen kunne jeg sagtens se, men jeg klappede langt fra i hænderne. Det var svært for mig at argumentere for det, men jeg fandt den, mest af alt, nok bare uoriginal. En pastiche over ting som jeg har set bedre udført i Hollywood - mange gange...
Når nu man har et udfordrende format som musikvideoen - hvorfor så ikke benytte sig af de begrænsninger og muligheder det medfører?
Og så er det dejligt, at vi i denne verden har to så store kunstnere som M.I.A. og ikke mindst instruktøren Romain Gavras.
To mennesker der arbejder med deres formater. To kunstnere der ikke vægter formen højere end indholdet og omvendt. Som om originalitet bare er det naturlige udgangspunkt hvorfra kunsten udspringer.
Beviset har de klasket ud i vores ansigter med videoen "Born Free". Et ni minutter langt terroriserende mareridt. Et teknisk og æstetisk mesterværk.
En af den slags videoer, du ikke kan glemme - også selvom du prøver. Denne her video VIL faktisk noget. Og ja, det vil mange videoer, men kunsten er at gøre det overbevisende og uden at blive corny eller udpenslende.
Det er hårde og ekstremer løjer, men jeg kan ikke andet end at anbefale denne video (med mindre du har sarte nerver).
Sammenligningen med Lady Gaga er måske ikke helt fair, da vi er i to vidt forskellige verdener, både genremæssigt og bogstaveligt talt. Men Born Free stod bare som så klart et modstykke til Gagas plastikbombe af en video. Endelig krakelerede facaden totalt og dét den blottede var (som forventet) ingenting. Dér hvor Beyoncé og Gaga havde danset rundt og hypnotiseret en halv verden var der nu bare "i går"...

M.I.A, Born Free from ROMAIN-GAVRAS on Vimeo.


Og lad mig i samme moment også anbefale en håndfuld af Gavras' andre geniale videoer.
I mine øjne er han den største musikvideoinstruktør pt.

Jus†ice, Stress from ROMAIN-GAVRAS on Vimeo.



DJ MEHDI, Signatune from ROMAIN-GAVRAS on Vimeo.



Simian Mobile Disco, I Believe from ROMAIN-GAVRAS on Vimeo.



The Last Shadow Puppets, The Age Of The Understatement from ROMAIN-GAVRAS on Vimeo.

1 kommentar:

  1. Præcis! MIAs video sætter Lady Gagas vældigt hypede Telephone i et særdeles skarpt lys, hvilket ikke falder heldigt ud for Lady'en. Som du siger, er sammenligningen næppe fair, men altså...perspektivet, som dukker op, kan man ikke være i tvivl om!

    SvarSlet