søndag den 11. oktober 2009

B-More...


I løbet af det sidste halve års tid er jeg begyndt at snuse en del til den genre der hedder B-More Club. Det er en klub"sound" der kommer fra Baltimore (deraf navnet) og er vel - MEGET kort fortalt - hvad der opstår, når du blander hip hop med house og techno.
Genren opstod i starten af 90'erne og og har rødder i Miami Bass genren. Tempoet ligger typisk omkring 130 Bpm. og grundstenen i et B-More beat er næsten altid de klassiske breakbeats fra Lyn Collins' "Think (about it)" , James Browns "Funky Drummer" og Gaz's "Sing Sing" - altså meget funky ting.
Funken blendes så med kolde trommeprogrammeringer og chopped up vokalsamples og voila! - Så skal der danses.
Genren kan til tider være lidt for meget præget af hjemmestudielyd og amatørproduktioner, men det er også en del af charmen. For en gang i mellem falder man så over en eller anden knægts originale og bangin' drengeværelses-kreation.

Jeg faldt for nyligt over dette track fra en ung B-More producer ved navn Say Wut. Her har han samplet temaet fra den gamle 70'er politiserie med Michael Douglas og Karl Malden "The Streets of San Francisco" og kaldt det "Streets of Baltimore" (originalt nok...).
Tjek instrumentalen herunder. Jeg glæder mig til at høre det med vokaler på.

Say Wut - Streets of Baltimore (Instrumental) by Unruly Productions

Ingen kommentarer:

Send en kommentar