fredag den 23. april 2010

Skream & Benga for fanden!


Sidder lige nu og tager mig sammen. Har haft en af de dér 12 timers arbejdsdage, er lige kommet hjem og om en time er der et fantastisk arrangement på Vega.
To af de største dubstep producere/dj's kommer forbi og spiller... Skream og Benga (Begge UK).
Utroligt at jeg kan være SÅ træt, at jeg ligefrem skal tage mig sammen til at komme afsted. Jeg har glædet mig til dette arrangement i laaang tid og jeg bor oven i købet 150 meter fra Vega... Well...
Jeg tænker at det vil være et skub på vejen, hvis jeg lige lytter til noget af det lir, som de to herrer har smidt efter os. Mmmm, Skream og Benga...


Den dubbede:
Skream - Stagger by hastee

Klassikeren:
Benga & Coki - Night by croakcroakribbit

Wobble Wobble:
Skream - Oskilatah by Cristian1

Den utrolige:
Benga - 26 Basslines by Ognyan

Reeeemix 1:
Night-By-Night-Skream-Remix by Jixxy

Reeeemix 2:

torsdag den 15. april 2010

Roskilde Festival - programmet

I dag blev årets program for Roskilde Festival 2010 så erklæret "endeligt" (eller endeligt nok til at man kan lave en plakat).
Jeg er - modsat mange - begejstret. Det er jeg faktisk altid og jeg forstår ikke, at jeg hvert år møder så mange mennesker der bare synes at "det er det tyndeste program i mands minde" år efter år...
RF formår altid at sammensætte et alsidigt og spændende program IMO. Hvis der ikke lige er en håndfuld favoritter, så er der sgu altid en stor flok navne, som man, i det mindste, kan gå på opdagelse i...
Nogle af de bedste koncerter er da de koncerter hvor man går derfra og tænker. "Damn - den havde jeg ikke set komme!". Navne som man måske kun har læst eller hørt om, som så giver én en kæmpe oplevelse, er det bedste jeg ved.
Well, herunder er de bands/artister som jeg umiddelbart glæder mig meget til, på forhånd:

Gorillaz:
De har med Plastic Beach lavet en super plade, og jeg er utroligt spændt på, at se hvordan de løser Live-delen. Jeg mener, 3D på Orange kan gå begge veje. Enten bliver det helt mærkeligt og mislykket ellers bliver det helt mærkeligt og super vellykket... Jeg glæder mig...

The Prodigy:
Fordi jeg aldrig har hørt dem live, og fordi jeg elsker det de kan. The Prodigy er så meget mere end Music for the Jilted Generation og The Fat of the Land (som om det ikke var mere end rigeligt - elsker begge plader) og jeg glæder mig helt utroligt meget til at rave ud - old skool - til det.

Robyn:
I <3 Robyn...

Drake:
Et af sidste års mest hypede navne. Synger og rapper fremragende. Har hørt ham på utallige blogs igennem et år nu, men hvordan er han IRL? Kan han levere? Spændende...

Dirty Projectors:
Blev vækket en søndag morgen, ved at min nabo spillede høj musik. Det lød fantastisk. Jeg "Shazaam'ede" på livet løs. Heldigvis spillede han højt nok til, at min mobil kunne genkende nummeret Cannibal Ressource... Har været draget lige siden og tror at det her kunne blive, enddog MEGET interessant...

The Floor Is Made Of Lava:
Ville have været til deres koncert på Vega i sidste uge, men blev forhindret. Satans! De har lavet en fremragende rockplade og jeg glæder mig sygt til at råbe med på All Outta Love. Et nummer som jeg endnu ikke er det mindste træt af. Og det er til trods for, at jeg har hørt den HVER dag i over en måned nu... Har oplevet dem på scenen én gang og det var før den nye plade. Det bliver folkeligt :-D

Miike Snow
Svensk amerikanerne oplevede jeg på Loppen i efteråret. En fremragende koncert. De var svært arrogante, men spillede fantastisk. De skylder et ekstranummer og det forventer jeg at få i Roskilde... Basta!

Paramore
Og jeg indrømmer det gerne... Teenage fænomenet er et kæmpe navn som jeg bare MÅ se og høre. De laver god poprock, og jeg er imponeret. Deres Uundgåelige på P3 "Ignorance"sidste år vækkede mig (og sikkert også mange andre). Får helt sikkert ingen problemer med at se scenen, da der nok kommer flest af de helt små og unge kids her :-D

Schlachtofbronx
Innovativt og suuuper fedt. Tjek det ud! Har hørt at de laver spændende ting når de er ude og spille live. Aner ikke hvad jeg skal forvente, men jeg glæder mig sygt.

The Temper Trap
Er et helt utroligt sympatisk og velspillende band. Jeg hater på folk der sammenligner dem med U2. HATER siger jeg. De er (og nu skal jeg passe på) bedre. Har lyttet meget til singlen The Fader og glæder mig meget til igen at høre "Sweeeeeeeeeeeeet Diiiis-po-sition..." spillet live.

When Saints Go Machine
Et af mine yndlingsbands fra DK. Jeg ved, at de glæder sig vanvittig meget til at optræde på Roskilde og forventer mig meget af dem. Skal faktisk høre dem om en lille time på Vega. Derfor min kortfattethed ;-)

Andre navne som jeg ser frem til:

Susanne Sundfør, Casiokids, Tech N9ne, Electrojuice, LCD Soundsystem, Vampire Weekend m.fl.
Og så er der alle dem jeg ikke kender. Mon ikke der er én eller to af dem som overrasker mig positivt?

tirsdag den 13. april 2010

Kris Mars


Jeg ved, at mange herinde er begejstrede for Kris Mars. Nu er han på banen med et remix af et remix... Du kender MGMT's Electric feel og kender nok også Justice's remix af dette.
Nu har Kris Mars så remixet remixet... Giver det mening?
Nevermind om det gør :-) Tjek det på hans danske forbindelse, Boom Clap Bachelors' blog her

mandag den 5. april 2010

Kanon


I løbet af påsken har jeg haft fornøjelsen af, at præsentere de 24 udvalgte navne fra dette års Karrierekanon.
Hvis du ikke lige ved hvad Karrierekanonen er, kan jeg kort ridse det op her:
Karrierekanonen er et samarbejde mellem P3, KODA, Roskilde Festivalen, Bandakademiet og spillesteder.dk. Det er kort sagt, en slags talentudvikling for vækstlaget i dansk musik (den "rytmiske" del).
Den er sat sammen som et udskillelsesløb i flere faser, hvor bands og artister i hele landet kan uploade deres musik (ca. 800 havde valgt at gøre det i år). Et udvalg vælger så 24 af disse, som dernæst skal ud og optræde ved forskellige Karrierekanon-showcases rundt omkring i Danmark.
Ud af de 24 navne vil der så løbende blive udskilt, så der til sidst er tre (måske fire) "vindere". Disse "vindere" vil så få skræddersyet en "talentudviklingspakke" af Bandakademiet og vil få chancen for at spille koncert på SPOT eller Roskilde Festivalen.

Nå men, jeg har, som sagt, kunne præsentere de 24 udvalgte navne her i løbet af påsken, og jeg er svært imponeret over den høje standard. Der er MANGE gode navne imellem. Tjek dem selv ud på Karrierekanonens hjemmeside og gør dig selv den tjeneste at kigge forbi til én af de seks showcases der finder sted rundt om i landet, i løbet af denne måned.
Allerede i fredags og i lørdags gik det ned i hhv. Roskilde og Aalborg. Arrangementer som jeg desværre ikke selv kunne overvære, men som efter sigende var fantastiske.

Ellers kan jeg anbefale, at du lytter med i aften på P3 hvor jeg præsenterer de sidste fem navne i Kanonen. Det drejer sig om Drone, Specs & Suni, Barbara Moleko, Sigmitnavn og Supajan.
Det er kl.20...

Længe leve vækstlaget!

fredag den 26. marts 2010

Panamah


De kalder sig Panamah, de er danske og har lavet et behageligt lille nummer der hedder "Ik for sent".
Mere ved jeg endnu ikke rigtigt om dem, og de gør sig da umiddelbart også umage med at bevare mystikken om sig selv (se billedet). Til gengæld har de fået en af DK's absolut dygtigste producere og et af hans mange projekter til at remixe sig. Robin Hannibal og Boom Clap Bachelors. Dét er for mig stort set lig med høj kvalitet, og jeg blev da heller ikke skuffet, da jeg første gang trykkede play og lyttede :-)
Vokalen virker uskolet og skrøbelig - på en god måde og tracket fylder præcist så meget (lidt) som det skal. Der er plads - og det er godt!
Umiddelbart kunne jeg godt forestille mig en lille hype sprede sig om projektet her - så lad os se om foråret har Panamah (og os andre) noget godt godt i vente...
Ik for sent bcb remix kort


torsdag den 25. marts 2010

Nyt Program... Og en hyldest til en stor vært.


I næste måned har jeg fået æren af, at starte et nyt musikprogram på P3...
Det bliver et hitlisteprogram, og det er på mange måder en drengedrøm der går i opfyldelse. Jeg mener, hvem kan ikke lide en hitliste i ny og næ? Læs mere om programmet her
Lad mig i den sammenhæng vise min største respekt og anerkendelse til en af dansk radios store, som i samme moment rykker fra P3 til P4. Andrew Jensen.
Manden begyndte at lave radio, sådan nogenlunde på samme tid, som jeg blev født. Han startede i 1994 Tjeklisten på P3 og har sidenhen bestyret denne med stensikker hånd.
Jeg husker stadig hvordan denne mands stemme og stil gjorde stærkt indtryk på mig, da jeg som spæd teenager i 90'erne hørte ham i radioen.
Tjeklisten stopper imidlertid denne søndag, og noget der ligner en institution i dansk radio går dermed i luften for sidste gang. Lyt med allerede fra kl. 10, nu på søndag, hvor der vil være et "Farvel til Tjeklisten" program inden sidste udgave kl. 12...
Tak til Andrew for mange mange mange timers radio. Respekt er påkrævet!

onsdag den 17. marts 2010

Gravediggaz og Crack i Hells Kitchen...


Normalt er det nyere musik, som jeg her på bloggen beskæftiger mig med... Men i aften skal det være anderledes.
Jeg kom nemlig til at tænke på en gruppe som vist nok ikke længere eksisterer. En gruppe hvis musik gjorde stort indtryk på mig i mine spædeste teenage-år.
Gravediggaz!!!
Supergruppen som blev dannet i 1993 af Prince Paul, får ganske enkelt danske Selvmord til at ligne en dåååårlig vittighed. Ikke at de partout skal sammenlignes, men det gør jeg lige alligevel, fordi det er sjovt :-D
Så for at mindes mine yngste ungdomsår og for at hylde en af hip hoppens store, får du her lidt godt at hygge med.









Og så lige en "educational video" fra 90'erne i Alicia Keys' barndomshood - Hells Kitchen. Gudskelov kunne hun spille på klaver...



onsdag den 3. marts 2010

How To Make It In America


Bloggen her er mest om musik - og det der ligner. Ikke desto mindre vil jeg her anbefale det seneste skud på stammen af blærede serier fra HBO.
Den hedder How to make it in America og jeg gider ikke snakke om handlingen, men kan til gengæld forsikre dig om, at den er spækket med "nice tunes".
Temasangen siger det hele.
Direkte fra Stones Throw Records kommer den fabelagtige Aloe Blaccs stemme ud af din computer, dit tv eller hvad du ser serier på, når afsnittene starter.
Sangen hedder "I Need A Dollar" og er et hit i min verden.

Tjek Det:



I øvrigt har Kid Cudi en pænt stor rolle i serien, som foruden en masse musik, også byder på så overdrevet meget NYC stemning, at man kun kan længes efter at komme afsted.